Det er stadig ferietid for eleverne på WutomiAgri, så hvad bruger volontørerne dog tiden på, tænker du nok? Nu skal du høre! Vores hverdag byder heldigvis stadig på meget forskellighed, selvom skolen er tom. Morgenerne bliver brugt i selskab med dyrene, som vi holder meget… Læs mere Hverdagen uden eleverne i Chicumbane
Kategori: Volontørerne fortæller
“This is Africa, baby!”
Vores første uge i Mozambique er gået, og tiden er fløjet afsted. Første møde med skolens elever var til bibeltime med pastor Augustino som på portugisisk, engelsk og changana med livlige bevægelser forkyndede for både os og eleverne. Vi var meget spændte, da vi ankom… Læs mere “This is Africa, baby!”
På gensyn WutomiAgri
Vores afslutning på WutomiAgri blev ikke som vi havde forventet. Omikron brød ud i Sydafrika, hvortil vi havde planlagt en rejse efter vores ophold på skolen. Det var ærgerligt at aflyse, men i sidste ende får det måske volontøropholdet til at stå stærkere, og det… Læs mere På gensyn WutomiAgri
Vi holder af hverdagen
Velfungerende bussystemer, absolut stilhed og yogatimer med udsigt over Det Indiske Ocean efterfulgt af morgenmad til priser som på en café i Nyhavn. Er det hvad man forbinder med livet på WutomiAgri? Måske ikke, men for os er det også vigtigt at få flere perspektiver af… Læs mere Vi holder af hverdagen
Hvem er WutomiAgris elever?
Efter to måneder som volontører på Mozambique har vi efterhånden lært eleverne godt at kende. Vi vil gerne give jer som læsere, et indblik i hvem der går på skolen, hvorfor de er endt her og hvad deres plan efter opholdet er. Derfor går vi i dette nyhedsbrev tæt på tre… Læs mere Hvem er WutomiAgris elever?
De Jernhårde Ladies
Forestil dig enhver morgen som volontør i Mozambique. Du står tidligt op, og på morgenruten møder du som regel fem kvinder i alle aldre, med hakker over skulderen og en balje på hovedet. I løbet af dagen er det det samme billede. Kvinderne ses i markerne, på gaderne og… Læs mere De Jernhårde Ladies
“I love you Mr. President!”
Da vi for en lille måned siden tog hjemmefra, var corona på randen til ikke længere at være kategoriseret som en samfundskritisk sygdom i Danmark. Samtidig rejste vi sydpå og kom til et nedlukket land, hvor man ikke måtte tage i kirke, og et besøg på stranden udløste… Læs mere “I love you Mr. President!”
En velkomst uden lige
Anders og Carl Johan – hvordan ligger det mon i munden på en mozambiquer? Ikke godt nok til, at vi fik lov til at beholde vores danske navne meget mere end en time efter ankomst – og derfra gik vi under André og Carlos. Måske det er en god målestok for hvor meget… Læs mere En velkomst uden lige
Ikke et farvel, men på gensyn
Så er det vores tur til at tage afsked til WutomiAgri. Tiden er gået stærkt, og vi har fået lært en masse! Vi har lært at undervise, både i volley, computer og engelsk. Sproget fik vi også lært lidt af. Vi lærte lidt portugisisk, men brugte mest kropssprog og engelsk… Læs mere Ikke et farvel, men på gensyn
Liv og glade dage i hjertet gemt
Vi kan ikke sige det nok gange, menneskerne hernede er vildt skønne. Dette gælder især også hos Ginas familie. Vi fik fornøjelsen af at se hvor Gina var opvokset i Xai-Xai. Et lille kvarter med små hjemmelavede cementhuse, små kyllinger der løber rundt og en vagthund.… Læs mere Liv og glade dage i hjertet gemt