Vi kan ikke sige det nok gange, menneskerne hernede er vildt skønne. Dette gælder især også hos Ginas familie. Vi fik fornøjelsen af at se hvor Gina var opvokset i Xai-Xai. Et lille kvarter med små hjemmelavede cementhuse, små kyllinger der løber rundt og en vagthund.  Vi følte os meget velkommen ved Ginas bedstemor hvor hele familien var samlet, med både tanter, onkler og kusiner. Mange sjove fortællinger om hende og hendes barndom blev fortalt, blandt andet hvordan hun prøvede at få mandariner ned fra træerne, ved at kaste sten efter dem og mange andre ting. Grillen blev tændt senere på aftenen efter en god lang dag, og en lækker kylling blev serveret af de søde tanter.

Nogle af jer har allerede været så heldige at møde skolens søde køkkendame, Alice. Nej hvor er hun bare et fantastisk menneske, som altid har et smil på læben. Vi nyder at hjælpe hende med at lave mad, og med hinandens tilværelser er der sjældent stille. I starten var vi lidt på bar bund med hendes køkkenredskaber, og hvordan man lavede afrikansk mad over bål. Heldigvis er Alice meget tålmodig når vi skal lærer at lave mad. Ikke nok med madlavningen er Alice en god lærer, men også til vores helt egen ”private” undervisning. Alice lærer os nemlig en masse portugisisk i mens vi laver mad, og nu hvor maden skal stå og simre 1 1/2 time over bålet er der en masse tid til det. Alice vil derimod også vildt gerne lærer engelsk, og hun er efterhånden blevet meget bedre til at snakke engelsk. Udover alt undervisningen synger vi altid med på Alices ynglings sange, som nu altid vil minde os om hende.  Nu hvor vi har brugt så mange timer sammen, er Alice blevet en stor del af vores ophold på skolen, og en kvinde vi aldrig vil glemme.

Denne uge har vi fået udryddet en masse trælse træer. Træer der stikker og ødelægger Kurts traktordæk. Når noget i Mozambique skal fjernes, så brænder de det, det gælder både plastic, glas og alverdens ting. På denne mozambiquisk måde fik vi hurtig tændt et sankthansbål, og de trælse træer blev brændt ned. Skolen bruger også en masse brænde på at holde kyllingerne varme og til madlavningen, derfor skal der af og til hentes nyt brænde. På tur med Kurt, og trucken blev fyldt til det yderste, da vi kom tilbage blev alle glade, specielt Alice, for nu kunne der laves mad igen. Eleverne gav alle en hjælpende hånd, og wupti, trucken blev tømt.

Skolen har tre mandlige vagter, de holder øje med skolen, og at der ikke kommer uventet gæster. De er rigtig flinke og altid klar på en lille snak. En af vagterne Salino er gået i gang med at ligge cement foran det nye kyllingehus, han meget effektiv og resultatet er blevet rigtig flot. Roger, den anden vagt er begyndt at male alle karmene på skolen, det ser super godt og fint ud igen.

30 lovlige dage i Mozambique står der i vores visum. Det betød at vi skulle ud af landet, få et stempel og tilbage igen. Heldigvis fik vi en hyggelig forlænget weekendtur med de dejligste mennesker, Kurt og Lisbet. Lisbet og Kurt havde sørget for hele weekendens ophold og hvad der skulle ske. Oppe i de højeste bjerge i Swaziland stod vi med sikkerhedsudstyr, hjelm og klar til at svæve lange svævebaner. De var mega seje begge to, og vi synes nu også det var ret højt oppe. Swaziland har det smukkeste og reneste natur og vi nød og se det med fuld fart på. Aftenen stod på god mad og spil på hotellet, efterfulgt af varm bad og dejlige senge. Dagen efter kørte vi til Sydafrika, og allerede få kilometer inde i landet så vi giraffer, zebraer, flodheste, elefanter og en masse andre dyr. Det var utroligt, og vi råbte lidt omme fra bagsædet af, men Kurt tog det meget pænt, eftersom de har set de forskellige dyr mange gange. 
Passet blev fyldt med stempler, og turen hjem gik stille og roligt med quizzer, spil og en masse sang. Tak for en rigtig god tur, det burde alle have fornøjelsen af.