Godt Nytår!
Kostskolen genåbnede 1. marts 2019 under navnet: Saraswatipur Lutheran Mission School (SLMS).
En dygtig stab af personale er der for børnene både i skoletid og fritid. I spidsen er den fungerende forstander, Digendro Nath Roy.
Anni og Flemming Schrøder var i Bangladesh i februar 2020 for at tilse skolen og regnskabet. Banglakids har kun udgifter i DK til disse konsulentbesøg, hvor både skolen og administationen bliver set efter i sømmene. skolen lukkede desværre pga Covid-19 og er fortsat lukket. Lærerne får deres løn og mødes en gang i måneden til stabsmøde, hvor de afgiver rapport fra deres kontakt til eleverne. Lærerne gør også rent på skolen og holder udeområderne sammen med vagterne, husmor og kokken.
Før jul gik staben i gang med at uddele ansøgningsskemaer til nye børn på kostskolen. Der bliver arbejdet på, at 60 børn kan bo på skolen og 20 børn som dagelever fordelt på tre klasser fra 3. – 5. kl. På SLMS er klassekvotienten 30 elever max. Generelt i Bangladesh er der fra 60 – 100 elever i en klasse.
Hvor foregår arbejdet?
Se Saraswatipur på kortet herunder. Kostskolen og kontoret er i Saraswatipur. Arbejdsområdet er distrikterne i det nordlige Bangladesh: Rajshahi, Rangpur, Dinajpur.