Assist hjælper LEADS ved at rejse økonomisk støtte gennem at søge dansk udviklingsbistand og private donationer.

Den grønne pil: Private donationer og faste sponsorater. Den blå pil: DANIDA – Dansk udviklingsbistand

Sri Lanka Landegruppen arbejder målrettet på at rejse penge til at støtte Kadella ved at skaffe donationer og faste sponsorater fra privatpersoner, der ønsker at gøre en forskel for børn i Sri Lanka. Pengene går til den daglige drift af Kadella – et midlertidigt hjem for børn, der har været udsat for seksuelle overgreb.
BLIV SPONSOR HER

Dansk udviklingsbistand er penge, som den danske stat giver til at bekæmpe fattigdom med menneskerettigheder og økonomisk vækst i udviklingslande. Organisationer som Assist kan søge penge til projekter i udviklingslande, som udføres i samarbejde med en lokal samarbejdspartner. Pengene søger vi gennem to forskellige paraplyorganisationer, CISU og DMRU (som forvalter puljer på vegne af DANIDA). Igennem disse organisationer, har vi adgang til et bredt netværk af andre danske NGO’er – og vi kan få faglig sparring fra en række dygtige udviklingskonsulenter.