I Sri Lanka-gruppen arbejder vi med at bekæmpe seksuelt misbrug af børn, hvilket desværre er et kæmpestort problem i Sri Lanka. Et stort antal af børn bliver misbrugt, men systemet er ikke gearet til at håndtere problemet, og derfor får de misbrugte og udsatte børn ikke den hjælp, de har brug for. På grund af det svigtende system bliver mange overgreb ikke anmeldt, og gerningsmændene får lov til at gå fri, mens de misbrugte børn står tilbage uden hjælp.
De seneste 10 år har vi forsøgt at hjælpe disse børn gennem et samarbejde med en lokal srilankansk NGO ved navn LEADS. Sammen arbejder vi med at bekæmpe misbrug af børn med fokus på:
- Kedella – Terapicenter for misbrugte børn i særligt alvorlige situationer
- Rehabilitering – Behandling og rehabilitering af misbrugte børn gennem langsigtet terapi, familieterapi, juridisk hjælp med mere. De mest sårbare kommer på vores terapicenter, Kedella
- Forebyggende arbejde – Udvikling af fattige lokalsamfund og oplysningsarbejde for børn, forældre og fagpersoner om, hvordan man kan beskytte sig selv og andre
- Fortalervirksomhed – Vi lægger pres på regeringen og embedsmænd for at lave nye tiltag og ændringer i systemet, der har til formål at beskytte og hjælpe misbrugte børn
- Nødhjælp – Hurtig handling i krise situationer (tsunami, terrorangreb osv.) for at møde de mest akutte behov
Du kan læse mere om fokus områderne ved at trykke på dem.
Assist hjælper LEADS ved at rejse økonomisk støtte gennem dansk udviklingsbistand såvel som donationer fra privatpersoner. Alle private donationer og faste sponsorater går direkte til den daglige drift af Kedella.
BLIV SPONSOR HER
ved at blive sponsor støtter du Kedella, som er vores terapihjem for misbrugte børn I særligt alvorlige situationer
