Der sker hele tiden nye ting her på WutomiAgri. Og med det, går tiden alt for hurtig, vi er allerede over halvvejs. Stedet her er bare så dejligt, og man er begyndt at vende sig til det meste. Det vigtigste er nok at huske, at man ikke altid kan forvente, hvad der kommer til at på en dag. I denne uge har der været meget støj i landsbyen, da den helt store valgkamp er begyndt her i Mozambique. Eleverne tog afsted, så vi måtte hellere også lige se hvad det var for noget. Vi satte kurs mod larmen, og hurtig fandt vi en helt masse mennesker under landsbyens største træ. Folk var klar til at høre om hvad partierne havde af fremtidsplaner til byen, mange havde iført sig t-shirts og klæder med partilederen ansigt på. Når mennesker her i landsbyen samler sig, kan man ikke undgå jubel, dans og sang på livet løs.  Vi tænkte at vi bare lige skulle kigge, men vi fik straks en stol og side på. Her i Mozambique hedder det ikke at man bare lige kigger forbi, hvilket vi troede vi skulle. Det var dejligt og have eleverne med, og vi mødte faktisk nogle mennesker vi allerede havde set før. Det var lidt sjovt og møde dem igen og gjorde at vi følte os en del af landsbyen. Vi fik også en god snak med nogle gamle lærer fra WutomiAgri. Det var fedt at se befolkningens begejstring i politik. Efter to og en halv time tog vi hjem igen, så det blev en lang ”kigge” tur.

Kommunikation blandt os som volontør og eleverne bliver bedre og bedre, trods for at de ikke er særlig gode til engelsk, og vi har svært ved portugisisk, lykkedes det næsten altid at få noget indført. Man bliver nød til at prøve sig frem, og flere og flere ord kommer på banen, både for os, og eleverne. Få ord kan hurtig sætte et grin i gang.

I denne uge blev en helt masse kyllinger solgt, derfor var kyllingehuset klar til at få den største hovedrengøring. Når alle elever hjælper til, kan de hurtige få klaret en stor opgave. Det gjorde de også her, nogen greb skovlen, andre en kost og de sidste tog nogle poser, også gik det ellers bare stærkt. Celine fik kørt vognen med møg frem og tilbage til stakken, og idet var huset tømt. Huset er klar til nye små, søde og en kun en dag gamle kyllinger. Eleverne glæder sig altid til, at der kommer nye kyllinger, og en ny gruppe elever bliver nu ”chef”. Det betyder at de kan følge med igennem hele kyllingernes udvikling.  De skal sørge for at give dem vacciner, medicin og passe godt på godt, helt indtil de bliver store nok til at blive solgt.

En af dagene, spurgte vi lærerne om vi måtte følge med i en af deres undervisning timer, og se hvordan det egentlig foregik. Vi tror de havde en form for samfundsfag/religion. Selvom vi ikke forstod meget af det, kunne man fornemme og mærke elevernes begejstring i at lære og diskutere om dilemmaer læreren stillede, og alle var med. Det er ikke kun i det fag man kan se deres begejstring for at lære, det gælder også de ting vi underviser i, engelsk og informatica.  I engelsk rykker de sig, og begynder at snakke mere og få en bedre forståelse. I informatica ser vi også store fremskridt, som lærer kan man kun være glad.

En tidlig morgen hvor man ikke er helt vågne endnu, kan der også ske sjove ting. Denne morgen skete der noget ovre ved hønseburet. Imens vi var i gang med at vande alle planterne, kunne vi høre noget mistænkelig ved hønsene, vi kigger og en helt masse høns var sluppet ud af buret. Hønseæggene er en af indtægterne i skolen så næsten alle løb derhen og prøvede at få hønsene ind. Det var lettere sagt end gjort, efter en masse jagen frem og tilbage, dør åben og dør luk, til at man til sidst, ender med at kaste sig efter en høne, som om man var med i rugby, lykkedes det endelig.