Vi er glade for at kunne fortælle om, at Assist samarbejdspartnere i Sri Lanka, Leads, netop har afsluttet et spændende pilotprojekt i Sri Lanka. Med projektet ønskede vi at bidrage til at fremme tros- og religionsfrihed i lokalsamfund i Sri Lanka.
Sri Lanka som et multi-etnisk og multi-religiøst samfund
Sri Lanka er et multietnisk og multireligiøst land. 70,2% af befolkningen er buddhister, 12,6% er hinduer, 9,7% er muslimer og 7,4% er kristne. Buddhismen er Sri Lankas officielle religion.
Historisk set har Sri Lanka haft en mørk og konfliktfuld historie, når det kommer konflikter, som handler om etnicitet og religion. Det største og nok mest gennemgribende eksempel er den blodige borgerkrig mellem den buddhistiske regeringsmagt og De Tamilske Tigre, hvor tusinder af mennesker blev dræbt. Krigen endte i 2009, men den etniske og religiøse adskillelse fortsatte og gennem årene har Sri Lanka oplevet mange forskellige etniske og religiøse konflikter som hadske taler og optøjer mod den muslimske minoritet og angreb mod kristne og hinduistiske helligdomme. Eksempler er angrebet på en moské i 2013, anti-muslimske optøjer i 2014 og mere nyligt angrebene mod kirker på påskesøndag i 2019.
Positive resultater af projektet
Pilotprojektet implementerede en ny metode kaldet the Super Hero Model (Superhelte-modellen). Projektets var designet til at udvikle og styrke børn til at være det, vi kalder forandringsagenter i deres lokalsamfund med det formål at skabe sunde og diverse fællesskaber og social harmoni. Formålet er at fremme dialog og forståelse mellem forskellige etniske og religiøse grupper i Sri Lanka for at opbygge fred og harmoni i landet. Leads arbejdede tæt sammen med lokale religiøse ledere, offentlige myndigheder og børn og forældre i lokalsamfundene for at skabe et inkluderende og accepterende samfund, der respekterer og værdsætter alle religioner og trosretninger.
I evalueringen af projektet blev det tydeligt, at der er sket spændende forandringer i løbet af projektet – nogle af dem er opsumeret her:
- Superhelte-modellen hjalp børnene med at lære fra virkelige helte og hjalp dem med at overvinde udfordringer og udvikle deres kreativitet og fantasi. Børnene lærte at arbejde sammen for at opnå et fælles mål, uanset race eller religion. Gennem superhelte-modellens værktøj blev børnene opfordret til at træffe valg, der tager hensyn til andres behov, og de har bygget selvtillid og udviklet gode lederskabsevner til at arbejde sammen og finde løsninger på fælles problemer og bekymringer inden for deres eget samfund.
- Projektet bidrog til at skabe fred og harmoni mellem etniske og religiøse grupper. Gennem projektet har forældrene udviklet venskaber og fået en bedre forståelse for hinanden.
- Religiøse ledere blev mindet om vigtigheden af at sætte forskellene til side og lærte vigtigheden af at skabe fred og harmoni i samfundet. De lærte også børnenes rolle i at bygge fred og harmoni i samfundet, og var i stand til at knytte kontakt til de offentlige myndigheder.
- Projektet førte til positive ændringer i de offentlige myndigheders holdninger og opfattelser af de forskellige religiøse grupper og deres skikke.
Der er meget mere at fortælle om dette vellykkede pilotprojekt, men vi vil stoppe her for nu. Men vi kan allerede nu afsløre, at vi arbejder på at udvikle konceptet og brede det endnu mere ud.
Projektet er støttet af DANIDA midler via Center for Kirkeligt Udviklingsarbejde (CKU).
Tak til jer, kære følgere og støtter! Det gør en stor forskel, at I hepper på os i Assist og de hårdtarbejdende medarbejdere i Leads.