Det er relationerne, vi nyder allermest.

Strandture og samvær

To uger er gået siden I har hørt fra os sidst, og de har været fyldt med nye, spændende oplevelser samt tid til at krybe under dynen når det omskiftelige, mozambiquiske forårsvejr byder på regn og blæst. En oplevelse der er tydelig i vores uge før elevernes ankomst var vores tur til stranden med Gina og hendes familie. Inden afgang grillede vi fisk og kylling i haven og lærte noget om mozambiquisk madlavning. Maden tog vi med os til stranden og nød sammen efter at have dyppet tæerne i det Indiske Ocean. En aften som denne minder os om, at det er de relationer vi får hernede, som vi nyder allermest, og som giver os den største følelse af hjemlighed.

Strandtur med Gina og familien

Det længe ventede gensyn og ugens opgaver

Søndag aften bankede det på døren efter mørkets frembrud. Det er ikke er ofte, at vi får sene besøg, så det var helt spændende, hvem det mon kunne være. Vi åbnede døren og blev mødt af eleverne, der i kor udbrød “Olá, boa noite!”, som betyder “hej, god aften!” på portugisisk. Årh, det længe ventede gensyn! og så endda som et lille visit. Det varmede vores hjerter, og det var med smil på læben, at vi lagde os på hovedpuden den aften.

Om morgenen bliver vores sædvanlige arbejde ved dyrene skiftet ud med vandkander, og eleverne sætter os igang. En af ugens opgaver har bl.a. været at skulle samle tørt græs og planter et stykke væk fra skolen. Sommeren er på vej, og det udtørrer jorden og afgrøderne, derfor lægges det tørre græs på marken som beskyttelse for solen. Vi har også lært at beregne mængden af gødning til de forskellige bede med salat, løg og kål. Vi nyder at lære noget nyt og at være en del af det praktiske arbejde, som er elevernes hverdag nu, men som også er deres fremtidige liv.

I denne uge er vi også for alvor kommet i gang med vores voluntøropgave som undervisere. Første time i Informática blev skudt i gang fredag formiddag, hvor eleverne, samlet i grupper om én computer, løste opgaver i word og excel. De gik til opgaverne med stor interesse, og vi måtte nærmest tvinge dem til at holde en pause imellem de 2x45min. vores undervisning forløb over. Vi glæder os meget til engelsk undervisningen går i gang, hvor vi skal lege, snakke og synge sammen!

Taknemlige tanker

Vi snakker ofte om, at vi er glade for at have valgt en rejse som denne, hvor vi er det samme sted i længere tid. Sammenlignet med en rejse hvor man flytter sig fra sted til sted, får vi her et tilhørsforhold til stedet, føler os her som en del af landet og som en del af et fællesskab. Det elsker vi, og de følelser er eleverne især med til at skabe i os. Det er noget helt særligt, vi får ud af det, fordi eleverne er på vores egen alder. Som dagene og snakkene går, opdager vi hinandens forskelle og ligheder, og at vi minder mere om hinanden end ved første øjekast. Det skal ikke underkendes, at det med kommunikationen ikke altid er det nemmeste i verden, men vi prøver os alle ad med blandinger af de sprog, vi har med os. Her er det desuden også godt, når der bliver lagt spillekort på bordet til alles fornøjelse.

Vi elsker selfies

Om eftermiddagen fredag holdte vi surpriseparty for lærer Inocêncio, hans kone og 2-måneder gamle datter Eluisa. Gina havde skaffet en stor, lyserød kage, og så gemte vi os alle i det store klasseværelse, som også fungerer som spisesal. Da Inocêncio og hans familie trådte ind begyndte vi at synge og klappe. Det var en særligt dejlig eftermiddag med rigtig god stemning.

Vi har det godt, og nyder hvad dagene bringer. På gensyn i næste brev!

– Katrine, Victoria og Alberte

Kommentér