Ny bevilling til udbredelse Superheltemodel: Forener børn for religiøs frihed og mangfoldighed

Vi er glade for at kunne annoncere, at Assist har modtaget en bevilling fra CKU til et nyt projekt i Sri Lanka. Formålet med projektet er at fremme tros- og religionsfrihed gennem børnefokuserede aktiviteter – fordi børn er fremtidens superhelte! 🦸

Via ‘superhelte-modellen’ arbejder Leads på at mobilisere diverse børnegrupper i fælles aktiviteter. Målet er at skabe muligheder for samarbejde mellem børn af forskellig religiøs og etnisk baggrund. Dette skaber ikke blot en platform for leg og læring, men fremmer også forståelsen og respekten for mangfoldighed.

Projektet bygger på læringer fra et pilotprojekt, hvor vi udviklede en håndbog om en metode, som vi kalder Super Hero modellen. Læs mere om pilotprojektet og udfordringerne med etniske og religiøse spændinger i Sri Lanka, som gør denne type projekter relevante og vigtige).

I pilotprojektet opdagede vi, at ved at mobilisere børnegrupper i aktiviteter i deres lokalsamfund, kunne vi øge integrationen mellem religiøse og etniske grupper. Derfor vil videreføre de gode erfaringer fra pilotprojektet og brede det endnu mere ud. Vi vil for eksempel inddrage de børn, som allerede var en del af aktiviteterne i pilotprojektet. Vi håber at de kan blive ambassadører og rollemodeller for børn i andre landsbyer. Vi vil nemlig udvide modellen til nye landsbyer ved at starte med at kapacitetsopbygge børn, forældre og religiøse ledere i Superhero modellen. Dernæst vil vi anvende modellen i praksis og engagere børn, deres familier og religiøse ledere i forskellige aktiviteter som leg, festivaler og workshops for at udvikle positive oplevelser på tværs af religiøse grupper i nye landsbyer.

Vi ser frem til at dele vores fremskridt med jer!

Projektet er støttet af DANIDA midler via Center for Kirkeligt Udviklingsarbejde (CKU).