Efter 2½ år kunne vi endelig rejse til Bangladesh og møde vores samarbejdspartner Saraswatipur Academy, SA i øjenhøjde. Vi, Anni og Flemming Schrøder, havde planlagt en måneds program, hvor vi ud over at holde møder med diverse organisationer også ville ud i landsbyer og mødes med børn fra SLMS, Saraswatipur Lutheran Mission School og besøge menigheder i BLC, Bangladesh Lutheran Church.
Det blev en travl, men også en meget givende måned. I Assist-Banglakids er der 14 sponsorer, der er faddere for et eller flere børn. Disse børn ville vi gerne besøge og tale med. SLMS åbnede ikke i 2022 pga udfordringer, som til dels udsprang af Covid-19 og manglende ledelseskapacitet. Vi ville finde ud af, hvordan familierne klarede at få børnene til at gå i skole hjemmefra. Det viste sig hurtigt at målgruppen for projektet var ramt helt rigtigt. Flere af familierne havde valgt at holde deres barn hjemme og i stedet sende det på arbejde for at bidrage til husholdningen. Nogle børn gik i skole, men fik kun mad en til to gange om dagen pga manglende økonomi. Under pandemien kunne mange daglejere ikke få arbejde, fordi der var lukket ned så længe. Nu er udfordringen de høje priser, som også gør sig gældende i Bangladesh. Flere varer har fået dobbelt pris siden krigen i Ukraine, men daglejernes løn stiger ikke. Det var denne virkelighed, vi kom ud til i landsbyerne, og vi følte os ofte magtesløse. Alle steder blev vi alligevel mødt med varme og venlighed og indbudt til mad af en eller anden art. Folk var taknemmelige over, at vi kom på besøg hos dem, og at vi deltog i gudstjenester og aftenbøn, som også var en glæde for os.
Arpa, der her læser dagens tekst, er tidligere SLMS elev. Hun går nu i 11. klasse, der svarer til 2.g. Hendes familie har givet hende lov til at gå i skole, men de har svært ved at betale gebyrer og skolebøger til hende. Den privatundervisning, som desværre er blevet nødvendig i Bangladesh for at kunne bestå eksamen, kan de dog ikke betale. På forespørgslen om, hvad hun så gør, svarer hun: “Jeg forsøger selv, og sammen med nogle veninder prøver vi at hjælpe hinanden, men det er svært. På vores årgang er vi én stor klasse med 362 studerende! Vi sidder i ét stort lokale, og det kan være svært at følge med, for der er altid nogle der snakker eller laver uro.” Uha, den gik vist ikke på danske gymnasier. Arpa og unge i samme situation er målgruppen for det sponsorprogram, som vi sammen med SA har på tegnebrættet.
I Bangladesh er der generelt sket mange forbedringer i forhold til, da vi boede der fra 1986 til 1994. Mobiltelefonen gør fx at familier kan holde god kontakt. Vi oplevede, at der nu bliver lavet lukkede dræn frem for åbne kloakker og man arbejder på at lægge vandforsyning til hvert hus. Det er store forbedringer i byerne. Når vi kommer ud i landsbyer, der ligger bare 10 – 15 kilometer fra en by, er der intet af den slags. I landsbyerne er der ikke sket meget siden vi boede i Bangladesh i 90’erne. Det er sjældent at se et oksespand for ploven, nu bruges der små traktorlignende køretøjer, som kan lejes, hvis ikke man selv har råd. Myndighederne er begyndt at lægge bredbånd ud med internet, som ses på billedet herunder.
Vi har holdt jul i Bangladesh mange gange og begyndte selv at pynte op i begyndelsen af december. Men først et par dage før juleaften, begynder de kristne at pynte op til jul. Julen er en stor højtid, hvor de kristne højlydt har lov til at fejre helligdagene. Juledag, som er officiel fridag for kristne, samles menighederne i kirkerne eller der hvor de normalt holder gudstjeneste. Der lejes en mikrofon/megafon, og ud fra de kristne kirker og menigheder udsendes gudstjenesterne “live”. Allerede fra midnat mellem d. 24. december til d. 25. december kan der høres julesang og bibellæsning flere hundrede meter væk. Dagene bliver brugt intens og kan ses som et modspil til minareternes daglige messen. De senere år er flere menigheder begyndt på før-juletraditioner, hvor de samles for at planlægge julen og inviterer ledere i kommunen til en kristen julefest med sang, optrin og mad. Det er vigtigt at have gode relationer til landsbyens/byens spidser.
Som en opfølgning og støtte til kostskolebørnene og deres familier tildeler Assist-Banglakids de cirka 60 børn, der har gået på SLMS i 2020 og 2021 en julegave i december i form af et engangsbeløb. Det kan også opfattes som en værdig afslutning på kostskoletiden. Børnene fra SLMS er selvskrevne til det nye uddannelsesprogram, som er ved at blive udarbejdet af SA, og som vi forventer bliver godkendt af myndighederne i det nye år.
I ønskes alle en glædelig og velsignet jul med tredje vers fra en nyere børnesang med ukendt forfatter:
Når stuen står i rødligt skær,
jeg mærker, du er nær.
Så ved jeg, tiden nærmer sig
og Gud, jeg glæder mig,
til mor og far og jeg forstår,
hvad julen handler om.
Du giver mere end du får,
og Gud, det glæder mig.
Varmeste julehilsner fra Assist-Banglakids
