På stort gårdbesøg

Tidligt torsdag morgen blev eleverne pakket i en chapa, imens vi andre fulgte efter i bil mod Bilene. Det var dog ikke for de lækre sandstrande, at vi skulle derhen. I dette område, havde den tidligere mozambiquiske præsident et kæmpe landområde, hvor der nu er en stor gård med en relativt stor produktion. Vi blev vist rundt, og så deres kvæg, marker, deres store kyllingehus og deres produktionshus, hvor de behandler afgrøderne og laver majsmel til xima. Eleverne havde mulighed for at stille en masse spørgsmål og få gode råd fra en storproducent: “Gør lidt hver dag for jeres landbrug, og husk at det også gør en forskel”. Det var spændende at se et stort mozambiquisk landbrug, og vi er helt sikre på, at eleverne fik noget godt ud af det.

Vi nød at have hele dagen sammen med eleverne, hvor der også var tid til at snakke i skyggen over morgenmaden. Man kunne mærke at stedet satte gang i elevernes fremtidsdrømme, og at de synes, det var spændende at se hvordan man også kan drive landbrug i Mozambique. Noget ekstra godt ved besøget var også, at de nu har en kontakt, de kan sælge til og sparre med, når de er færdige med at være elever på skolen, og selv skal ud og være selvstændige iværksættere.

“House of miracles”

Fredag morgen skulle vi endnu engang ud med salatvognen, og sælge alt det vi kunne i Chicumbane. Imens vi kørte rundt på de bumpede sandveje, skete der dog vilde ting derhjemme! Ginas veranda blev lynhurtigt forvandlet til fødestue da nabokonen kom på besøg og gik i fødsel. Hun lagde sig ned på fliserne imens Ginas mand, Tininho, blev nødt til at agere jordmoder, i de knap 10 minutter det tog, fra hun gik i fødsel, til barnet var ude. Mozambiquiske kvinder er skabt til at føde! Normalt må manden ikke engang komme med ind på stuen, når kvinden skal føde på hospitalet, da det er forbundet med at stort tabu. Der er derfor ikke særlig mange mænd i Mozambique, som havde gjort det, han gjorde der. Da navlestrengen skulle klippes fandt de en saks i andens kanisohytte, som de skyllede under varmt vand. Efterfølgende bandt de et stykke capulana om navlestrengen og kørte på hospitalet. Mor og barn har det stadig godt og er sunde og raske. Efter den vilde begivenhed har Gina navngivet vores hus “House of Miracles” !

Ovenpå den heftige nyhed passede vores plan om filmaften med eleverne endnu bedre! I vores lille, lyserøde køkken poppede vi bunkevis af popcorn, som vi tog med over på skolen. I klasseværelset tændte vi for projektoren, og eleverne kom listende pakket ind i tæpper og capulanaer og satte sig. Vi nyder, at hygge om dem.

Konkurrencelørdag

Lørdag eftermiddag havde vi forberedt en række konkurrencer til eleverne. Vi trak på vores bedste lejrerfaringer, og legede bla. sækkeløb, støvlekast, æggestafet og æbleleg, hvor man skal tage en bid af et æble i en spand vand. Stemningen var enormt høj, og de heppede på hinanden og deltog med stor begejstring!

Vi havde helt ondt i lattermusklerne efterfølgende, og glædede os meget over det fælleskab og den gode stemning, der er imellem eleverne. Vinderholdet fik en pakke kiks, som de meget sødt delte ud af. Vindere og tabere fejrede det hele ved at danse sammen bagefter til Shakiras “Waka Waka (This Time for Africa)”, og det var meget skønt og dejligt.

Nyd denne sammenklipning af det hele!

Fødselsdagsfejring for en mand med mange titler

Selvom vi savner Lisbet, fordi hun er i Danmark, nyder vi meget, at vi kan låne hendes bil de her dage! Søndag formiddag skyndte vi os at pakke den og køre mod stranden, så vi lige kunne få et par timer ved bølgerne, inden vi skulle hjem til fødselsdagsfrokost for Tininho. En god håndfuld familiemedlemmer kom, og vi dækkede op foran huset med capulana som dug. Vi nød et rigtigt festmåltid med både kylling, fisk og kohoved. Forrige weekend smagte vi et gedehoved, og vi må indrømme, at koen blev vores favorit af de to hovedretter… Tininho er på mange måder en alt-muligt-mand, som ofte hjælper os i volontørhuset, hvis noget er i stykker eller skal hænges op. I denne uge havde han som sagt også vist sig som jordmoder, så en mand med mange titler, kan man roligt kalde ham! Det fik vi også sagt tak for, i det kort vi gav ham sammen med nogle klipklapper.

Endnu en uge i de gode menneskers land er gået, og vi suger alt til os. På gensyn i næste brev!

– Victoria, Katrine og Alberte.