Endnu en uge er fløjet afsted, og med oktobers kommen befinder vi os over halvvejs i vores volontørophold. Det blev også markeret ved årsfesten d. 1 oktober, hvor vi var med på Facetime fra Mozambique. Vi håber, at mange af jer læsere var med!

Man kan efterhånden mærke sommeren nærme sig her i Mozambique, hvor temperaturen er så høj, at man hver dag tænker på de dejlige, mozambiquiske strande. Siden sidst har vi da også været på stranden. Vi tog nemlig en kort udflugt sammen med den mozambiquiske bestyrelsesformand for Wutomiagri, Oswalda, og hendes to børn. Oswalda er engelsklærer på universitet, hvilket betød, at vi for en sjælden stund kunne snakke forståeligt engelsk i Mozambique, med både hende og hendes 12-årige pige Fanta. Efter strandturen tog vi hjem til dem, spiste aftensmad og havde en sleepover med Fanta. Det var dejligt at være afsted selv på besøg hos en mozambiquisk familie, hvor vi igen mødte en åbenhed og imødekommenhed, som vi flere gange har stødt på under vores ophold.

Kvalitetstid med eleverne

Selvom dagene synes at flyve afsted alt for hurtigt, har vi heldigvis stadigvæk rum til at tilbringe tid med vores skønne elever. En almindelig hverdagstirsdag stod vi for en spilleeftermiddag sammen med både eleverne og to lærere fra skolen, nemlig Inocentio og Claricia. Vi præsenterede dem for spillet ALIAS, som handler om at forklare og gætte i hold. Og gennem det lange bord i klasselokalet blev der hurtigt råbt ad hinanden på både portugisisk, shangana og engelsk. Elevernes råb og grin blev til en stor rodet larm, men vi nød den pludselige og ikke mindst meget højlydte konkurrenceindstilling med store smil.

Et par dage senere skulle der høstes og sælges salat i byen. Når der er meget salat, der skal høstes på en gang, fyldes skolens truck med salat og grøntsager, og så kører nogle af eleverne rundt på ladet i Chicumbane og råber med deres fulde lungers kræft “SALADA, SALADA, SALADA!”. På denne måde kommer et bredt udvalg af Chicumbanes indbyggere løbende hen for at købe salat, løg, rødbeder og andre lækre grøntsager dyrket af WutomiAgris elever. Vi blev placeret bag rettet, og kørte rundt sammen med eleverne. Selvom der blev fniset lidt af vores råb, både af børnene i Chicumbane og eleverne, så var det virkelig fedt at opleve hvordan salg også kan foregå! Derudover var det også spændende at køre rundt i Chicumbane og opleve hvor stor landsbyen egentlig er.

Fredag eftermiddag startede vi weekenden med at invitere en gruppe på 5 af eleverne på besøg i volontørhuset. Vi købte en stor Cola til dem for virkelig at fejre fredag eftermiddag, hvilket de virkede utroligt overraskede og glade for. Coca-Colaen var i hvert fald hurtigt væk. Det var helt vildt skønt at kunne snakke med eleverne lidt mere på enmandshånd end vi før har gjort, hvilket også betød, at vi fik nogle mere dybdegående samtaler med hjælp fra Google Oversæt, selvfølgelig. Vi spurgte om deres fremtid, deres drømme og muligheder og delte vores egne. Det gik op for os hvor forskellige vores liv og muligheder i virkeligheden var, hvilket betød, at vi efter samtalen havde fået endnu mere kærlighed og omsorg til eleverne samtidigt med en fornyet lyst til at hjælpe dem i den rigtige retning efter Wutomiagri. Vi følte os meget priviligerede og taknemlige både for vores liv i Danmark og for vores liv i Mozambique.

Sundhed og velvære i Mozambique

Mens vi levede vores mozambiquiske liv i bedste velgående, fik vi søndag morgen en fantastisk besked. Skoleleder og nabo til os havde født en lille pige! Det havde vi ventet på i rigtigt lang tid, da hun efterhånden var blevet en kæmpe stor mave med små ben og arme. Vi fik lov til at besøge hende på hospitalet, hvilket i den grad også var en oplevelse, vi ikke vil glemme. Hendes lille hospitalsstue var proppet med 8 andre senge end hendes egen, hvor nye mødre lå med hver deres baby og fik besøg af familie og venner. Selvom vi godt var klar over at hospitalerne i Danmark og Mozambique umuligt ville minde om hinanden, var det alligevel slående at se og opleve den virkelighed.

I løbet af nogle få uger har vi både oplevet begyndelsen og enden på et mozambiquisk liv. Det har været utroligt tankevækkende. I lyset af Ginas datters fødsel og Salinos begravelse, har vi tænkt og snakket om hvordan forskellighederne fra Mozambique og Danmark igen træder i karakter. Vi tænker taknemligt på vores eget sundhedssystem i Danmark med sikkerhed, veluddannede ekspertise og ikke mindst plads. At Gina sad i et indelukket, proppet rum med en nyfødt pige og at Salino blev sendt hjem fra hospitalet, fordi han ikke kunne betale et korruptionsbeløb, er noget vi aldrig vil glemme. Vi tager Mozambiques gode og dårlige sider med os hjem, og kan bruge alle oplevelserne til noget.

Tak fordi du læste med endnu engang. Vi glæder os til at opleve, hvad anden halvdel af vores ophold vil bringe.

– Victoria, Katrine og Alberte

Se vores hilsen til årsfesten her!