Mod lysere tider!?

I hvert fald siger kalenderen, at vi i Danmark går mod lysere tider. Og igen er jeg, Lisbet, strandet her for en stund, mens Kurt holder skansen i Mozambique. Jeg havde ellers lovet vores elever, at jeg i hvert fald ville være tilbage til deres dimissionsfest. Men den var planlagt til i dag. Desuden forpurrede den allestedsnærværende pandemi både min hjemrejse og muligheden for at afholde fest i Mozambique.

Dimissionsfesten blev i stedet til en afskedsmiddag kun for elever og personale i går. Vi gjorde alt for at styrke kvaliteten frem for kvantiteten, og det blev en værdig afslutning på et yderst specielt skoleår.

Men vi glæder os nu også til igen i fremtiden at kunne fejre med familie, Moz 50+, venner af skolen, høvdinge – og med mig!

10 smukke nye iværksættere sender vi ud i livet. Samtidig kæmper vi for at sætte det nye hold, der skal starte først i maj. Corona og forsamlingsforbud har også besværliggjort den betydningsfulde rekruttering, da de præster og høvdinge, der er vores kontakter i områderne, vi har valgt at satse på i år, ikke har kunnet møde de unge i skoler og kirker. Det er vigtigt for vores vision, at vi får de rigtige elever, der vil landbrug og har iværksætterpotentiale.

Generalforsamlingen sidst i januar startede sædvanen tro med rundvisning på bedriften, hvor eleverne forklarede om produktionen og deres læring. Foreningsmedlemmerne var fornøjede over at se, hvordan skolen og produktionsomfanget havde udviklet sig.

Dagens største samtaleemne var bekymringen for Mozambiques fremtid. Corona, cykloner og oversvømmelser, korruption og Islamisk Stat, der hærger i den nordligste provins, er årsag til en ubærlig usikkerhed og fattigdom. Der er brug for uddannelse og landbrug! Der er brug for Gud!

Savnet af António, Basílio og Gonçalves er stadig stort, men livet går videre. Vi bliver til stadighed forundrede over mozambiquernes evne til elegant og graciøst at rejse sig fra smerte og trængsel.

Årets anden dag bød på storm, og vores sidste manglende lig skyllede i land. Det betød, at også Gonçalves’ familie kunne holde begravelse og sætte punktum. Kun få repræsentanter var med fra WutomiAgri, da eleverne var hjemme på juleferie. De var i stedet inviteret hjem til familien i lørdags for at lægge blomster på graven – og for at slagte og nyde grisen og fællesskabet.

Wutomi Genbrug i Grindsted er åben igen. Det har været en speciel tid for de frivillige i butikken, og alle, jeg har talt med, melder, at det er skønt at være tilbage blandt genbrugsguld og masser af glade kunder. Vi skylder en stor tak til alle jer, der gør et kæmpe arbejde med genbrugsbutikken. Det er til velsignelse for unge i Mozambique.

Mod lysere tider skrev jeg, da jeg den anden dag satte mig ned for at begynde dette brev. Senere samme dag modtog vi den tragiske meddelelse, at vores kære stifter af Assist, formand og ildsjæl, Lars Frederiksen, var død i en cykelulykke. Vores verden er ikke retfærdig.

Varme hilsner – med ønsket om en god påske!

Det kan være svært at ane de lysere tider. Men nu er det påske! Vi giver ikke op. WutomiAgri byder stadig på håb. Tak for den store opbakning, støtte og forbøn! Vi og Mozambique har brug for den som aldrig før.

Kurt & Lisbet