Så er det blevet vores tur til at sige farvel til WutomiAgri og farvel til tre helt utrolige og lærerige måneder.

Den sidste tid på WutomiAgri blev brugt på at færdiggøre de forskellige projekter vi havde gang i. Alice´s nye køkken er blevet lavet færdigt. Det har været dejligt at se og opleve Alice i det nye køkken og det virker som om, at hun nyder de nye rammer hun har fået.

Elevernes engelsk og computerundervisning har også mundet ud i et projekt, hvor de i grupper skulle forberede en kort fremlæggelse over et vilkårligt emne alt fra kartoffel produktion til tidlige ægteskaber, det hele mundede ud i en fremlæggelse for klassen. Det er fantastisk at opleve, hvor meget eleverne har taget imod den undervisning, vi har kommet med og det mod de har fået på at snakke engelsk er en fryd at opleve.

I den sidste uge af vores ophold blev der hygget igennem. Vi tog til stranden med eleverne og Gina, vi indviede det nye køkken med en portion pandekager med dem og på vores sidste dag stod engelskundervisningen på banko. Utrolig at så simpelt et spil kan skabe så megen latter og glæde.

Efter vores afsluttende engelskhygge gik vi ud til Alice i hendes nye køkken og forberedte pasta med kødsovs til eleverne, som en afsluttende middag. Vi ville gerne give dem en smag på, hvordan hverdagsmaden er i Danmark.

Efter middagen var det tid til at sige farvel. Det er sjældent sjovt at sige farvel til mennesker, der har fyldt ens hverdag med dejlige oplevelser og givet en gode minder. Især ikke, når man ikke kan sige om det er et ”farvel farvel” eller et ”på gensyn”. Vi rejser nu hjem til Danmark. Til en hverdag, hvor vi ikke mangler noget. Hvor vi får så meget givet til os, mens vores venner i Mozambique står op til en ny dag i morgen med de samme udfordringer, de samme kampe og problemer. Vi håber begge at vi engang kommer tilbage til Mozambique. Ikke så meget for at dase ved stranden, men for at opsøge de venner, vi har fået os på WutomiAgri, for at se om livet i Mozambique er blevet bedre. Eller i det mindste har ændret sig. Der er så mange ting, så mange problemstillinger i Mozambique, at det er svært at vide, hvor man skal starte. Dog er vi begge sikre på, at WutomiAgri er en måde at ændre landet på. For den viden eleverne tilegner sig på WutomiAgri, kan være med til at ændre deres liv til det bedre. Ikke at WutomiAgri er svaret på hvad, man kan gøre for at gøre Mozambique til et bedre sted, men WutomiAgri en del af svaret. Det har vi lært på de tre måneder, vi har haft fornøjelsen til at være blandt ansatte og elever på WutomiAgri.

Så vi vil slutte vores ophold på WutomiAgri af med at sige tak. Tak til alle eleverne, alle lærerne, Gina og alle de andre ansatte, men et specielt tak vil vi gerne sige til Lisbet og Kurt for at starte WutomiAgri op, for at være der for skolen og for at hjælpe os igennem vores volontørophold. Af hjertet tak.

–

Jakob og Mads