I den sidste tid, er der sket lidt af hvert. Vi havde besluttet os for, at vi gerne ville se en anden del af Mozambique, så vi tog til Tofo på en dykkerferie. Dette var et andet Mozambique. Vi kunne tydelig mærke, at Tofo er en af de få steder i Mozambique, der faktisk lever af turisme. Vi blev mødt af en stribe lokale, der guidede os rundt i Tofo, i håbet om, at vi ville ende ved deres bod for at købe fisk, souvenirer, oplevelser og mad. Dette foregik alt sammen på engelsk, hvilket vi ikke var vant til.

Vi ankom midt i lavsæsonen, så vi blev også mødt af en desperat lokalbefolkning. Det var tydeligt, at pengene var der ikke mange af, hvilket prisforhandlingerne tydeligt viste os. Det var ikke særlig svært at få prisen ned, så længe vi bare købte hos dem. I snakken med sælgerne blev vi også klar over, at havde vi kommet til Tofo i december, i sydafrikanernes sommerferie, så havde forholdene også været anderledes. Dog var det en fantastisk oplevelse at være et sted, der tydelig var i fremgang. Dette er ikke typisk for Mozambique.

Tofo er en perle! Det fik vi lov til at opleve både over og under vandet. Vores dykkerferie gav os mulighed for at tilbringe tid, med nogle af havets største dyr som hvalhajen, rokken og havskildpadden. Vandet og revene omkring Tofo, er næsten uberørte og er faktisk et af de smukkeste rev i verdenen (mente nogle af dem, vi dykkede med) og et område med enestående muligheder for at se hvalhajer. Tofo er altså et af de mange smukke områder, der giver Mozambique karakter og potentiale for turisme.

Nu er vi kommet tilbage til WutomiAgri og det kan vel godt beskrives som ”møg, møg, møg”. Ikke fordi vi har det dårligt, men fordi skolen forleden fik køb tre læs komøg. Komøg bliver ikke rigtig brugt, det bliver kunstgødning til gengæld. Dette kunne man godt tabe kæben ved at høre, for man kunne jo argumentere for, at en ”gratis” ressource, der er godt for jorden, måske var at foretrække fremfor et dyrt alternativ. Ved dette lærer eleverne, at man kan bruge komøg suppleret med kompost som gødning i stedet for kunstgødning, hvilket er bedre for pengepungen.

Skolen har også fået en masse bananplanter. Skolens lærer Stella ønskede sig nogle planter, der kunne give skygge til elevernes arealer. Derfor tog vi en eftermiddag ud til det nærliggende område, for at købe en masse banantræer, som vi efterfølgende plantede.

Ellers går det frem- og opad med Alice’s køkken. Murene er blevet muret, søjlerne blevet støbt, taget blevet lagt, så nu skal væggene pudses og vinduerne laves og så har Alice et nyt køkken.

Ud over at bygge på køkkenet, bruger vi også tid med eleverne. Vi fandt til vores skræk ud af, at de aldrig har smagt pandekager. Det tog ikke mange sekunder før end, at vi var enige om, at der skulle laves pandekager!

Det var en hyggelig eftermiddag og pandekagerne faldt i god jord. Dog var det ikke alle, der lige havde fanget, at vi ville komme og lave pandekager med dem, så det lægger vel op til endnu en portion pandekager. De elever, der var der til pandekagerne, var dog venlige nok, til at lave og gemme en pandekage til resten. Pandekagerne var dog så lækre, at nogle måske kom til at tage flere end den ene, der var lavet til dem. Så den nye portion pandekager er vist ved at blive en realitet.

Vi hilser herfra

– Jakob & Mads