Decembervarmen er over os, og snart er det jul! Når vi kører gennem Xai-Xai, fornemmer vi en helt anden stemning end resten af året. Det er sommerferie, og der er propfyldt med mennesker og biler. Mændene kommer hjem fra minerne i Sydafrika. Turister er på gennemrejse til strandene længere mod nord. Børnene har fri fra skole og prøver at tjene en skilling ved at køre varer for de handlende, hvilket udvikler sig til det rene trillebørræs. Alle er glade, far er kommet hjem med penge – nu skal der handles, festes og spises kød.

På WutomiAgri er vi også glade. Det er ikke fordi, at far er kommet hjem med penge, men fordi vores eleverne suger til sig af viden og tænker stort om fremtiden. Der er en varm stemning blandt elever og ansatte, som man ikke oplever mange andre steder her i landet. Vi hører livlige diskussioner om tro, drømme og Mozambiques fremtid i eftermiddagsheden.

Murbyggeriet omkring skolen skrider hurtigt frem. Den sidste måned har der dagligt været tyve til tredive mand i gang med at fælde træer, grave sokkel, støbe og bygge mur. Vi har været heldige med vejret og forventer, at der er lukket inden jul. Hele muren, regner vi med, er færdig, når vi sidst i februar skal fejre dimissionsfest for eleverne. De næste 50+volontører skal næste år, sammen med vores staff, male facaden og gøre indgangen til skolen pæn. Vi glæder os meget til endnu engang at få besøg og dele noget af det, som vi holder så meget af, med et 50+hold.

Rekrutteringen af næste elevhold er i fuld gang. Vi skal bruge 14 elever af begge køn. Gina, vores leder, har indtil nu fortalt om skolen til høvdinge og præster i fire forskellige landsbyer, som vi har udvalgt til 2018. Vi er nu i gang med at teste og interviewe de kandidater, som der er fundet. Det er en stor oplevelse at komme ud i landsbyerne at se, hvordan folk lever. De er dybt afhængige af jorden, og det er hér, WutomiAgri gør en forskel! Det er så små ting, der skal til for at hjælpe. Men det er også skræmmende, hvilke konsekvenser det kan få, hvis høsten slår fejl, eller hvis husdyr bliver syge.

Aldo er tilbage på WutomiAgri. Nogle husker måske, at han var en af eleverne på det første elevhold og siden ansat et par år. For nogle år siden var han udsat for en slem motorcykelulykke og har ikke siden haft arbejde. Vi fik et problem i slutningen af november, da vores landbrugslærer, Nicolácio, sagde op, fordi han var blevet tilbudt et bedre lønnet job for regeringen. Vi valgte at ansætte Aldo til at gøre dette skoleår færdigt. Det er en rigtig god løsning, eleverne kommer igennem pensum, og vi får lidt mere tid til at ansætte den rigtige. Måske bliver det endda Aldo.

”Hjemme i Mozambique” siger vi nu, og vi føler os hjemme! Vi har et dejligt hus ved stranden og gode venner omkring os. Til tider bliver vi frustrerede over kulturen og systemet, men når vi husker at holde fokus på, hvad vi skal, og når vi ser på de mennesker, vi har arbejdet sammen med i mange år, bliver vi fulde af taknemmelighed! Der er sket meget de sidste otte år. Vi mærker, at der er brug for os her, men hvor vi tidligere har skullet gå foran, er der nu et større behov for, at vi skubber på og bakker op om dét, der sker.

Med glæde ser vi tilbage på 2017. WutomiAgri har haft besøg af et super 50+hold og Simon & Simon, to energiske og vellidte volontører. Og ikke mindst er Wutomi Genbrug åbnet i Grindsted, hvor der er mange frivillige, som dagligt knokler for at gøre det økonomisk muligt at uddanne unge iværksættere i Mozambique.

Kære bagland, tak for alt det, I gør! I ønskes alle en glædelig jul samt et godt og velsignet nytår.
Varme hilsner fra Lisbet og Kurt Terp