Volontørerne takker og nejer

Vi har nu haft vores anden og dermed også sidste periode på WutomiAgri. Desværre blev vores ophold noget forkortet grundet sygdom, men det til trods har vi heldigvis nået rigtig mange ting i den tid vi havde.

Noget af de første, vi faldt over, da vi vendte tilbage til skolen, var det kompostsystem, vi sammen med eleverne fik bygget tilbage i september måned. Det var en STOR glæde for os at se, at eleverne havde brugt det, mens vi var væk. Venstre side af beholderen var helt fyldt med mad og andre organiske rester – faktisk havde eleverne bygget ekstra højde på siderne! Vi fik vendt og vandet hele massen, og man kunne se, hvordan det nederste lag så småt var begyndt at blive nedbrudt til muld.

Kompostbeholderen med indhold som begynder at ligne muld
Kompostbeholderen med indhold som begynder at ligne muld

Under et stormvejr i Xai-Xai i oktober væltede to af skolens store træer, som vi siden har kæmpet med at save ned. Dog er det endnu ikke lykkedes os at fjerne det hele, da dette simpelthen ikke har været muligt med den håndsav, vi havde til rådighed. Vi håber derfor på, at de må lykkes med at finde en motorsav og få resten væk inden længe 🙂

Anne i gang med at save i et af de store træer som væltede i stormen
Anne i gang med at save i et af de store træer som væltede i stormen

I samarbejde med lærerne fik vi arrangeret en stor arbejdsweekend. I løbet af fredag og lørdag fik skolen en kærlig hånd, hvilket var noget tiltrængt, eftersom store dele af skolen var groet meget grøn.
Alle machambaer (små marker), altså både dem med gulerødder, agurker, bønner, sødekartofler og dem med maniok blev luget og vandet. Træer og buske blev studset. Græsplæner blev kantet af og slået. Og skolens indgangsparti blev ryddet for diverse grønne gevækster således at skolen igen fremstår frodig, dog velholdt.

Skolegården efter en kærlig overhaling
Skolegården efter en kærlig overhaling
Maura er ved at luge blandt de grønne bønner
Maura er ved at luge blandt de grønne bønner

Mandag morgen stod elever og lærere klar med hjælpende hænder. Dagens projekt var at klargøre kyllingehuset for at kunne modtage kyllinger senere på ugen. Blandt andet skulle huset beklædes med ny plastisk, for at kyllingerne ikke skal blive kolde af vind. Dertil skulle selve huset samt drikke- og foderskåle gøres rene. Inde i huset blev der bygget et lille område med et varmeelement i midten. Dette område bliver gradvist forøget som kyllingerne vokser.
Onsdag middag ankom Matthias fra bestyrelsen så med de nye kyllinger og hold op hvor var eleverne bare glædeligt ivrige for at give kyllingerne de bedst mulige rammer.

Maura og Manuel er ved at rengøre drikke- og foderskåle
Maura og Manuel er ved at rengøre drikke- og foderskåle
Kyllingehuset klar til at modtage nye kyllinger
Kyllingehuset klar til at modtage nye kyllinger
Catarina, Josefina, Maura og Celestina passer de netop ankomne kyllinger
Catarina, Josefina, Maura og Celestina passer de netop ankomne kyllinger

Den samme dag onsdag som vi fik kyllinger skete også noget andet stort, noget som vi har ventet på længe. Anne arbejdede i september måned rigtig hårdt på at lave en udendørs grisesti, som skulle gøre det muligt for grisene, at komme ud og græsse på noget af den ellers urørte jord, der ligger bag grisestalden. Der er blevet lavet en stor og flot indhegning, som fylder godt en tredjedel af jorden bag staldene. Men for at grisene kan vende sig til et hegn med strøm i, har vi til at starte med lavet en mindre indhegning. Matthias fik kort efter middag monteret det nyindkøbte batteri til den lille indhegning, således at vi fik strøm i det. Senere på eftermiddagen stod vi så alle samlede rundt om den lille indhegning og ventede spændte på at Inocêncio skulle lukke grisene ud. Grisene var først lidt forsigtige, men der gik ikke længe før de fik smag for det grønne græs. Det var altså nogle MEGET glade grise, alle med krøllede haler som vi pludselig havde svært ved at lukke ind igen. Alle stod vi med et smil på læben og undertegnede var simpelthen så glade og taknemmelige for at vi nåede det, inden vi skulle videre. Tjek lige Facebook-gruppen – WutomiAgri Mozambique – her ligger et livestream fra grisenes første tur i udenfor.

Alle venter spændte på at grisene bliver lukket ud
Alle venter spændte på at grisene bliver lukket ud
To af skolens syv grise nyder godt af alt det grønne
To af skolens syv grise nyder godt af alt det grønne
En - fuldt forståeligt - meget stolt Anne
En – fuldt forståeligt – meget stolt Anne

Ugen (og vores ophold) blev afsluttet med en dejlig aften i fællessalen, hvor vi havde købt cola til alle. Vi snakkede og grinede, og grinede og snakkede. Vi fik også spillet UNO, hvilket eleverne var helt vilde med. Da vi ramte sengen den torsdag aften, kiggede vi på hinanden, og vi var så glade, taknemmelige, trætte, solbrændte og havde fået en masse skønne vabler. TAK.

Afskedsaften med lærere og elever
Afskedsaften med lærere og elever

Oktober og november måneder har stået på en masse forandringer på WutomiAgri. Først og fremmest fordi at skolens leder Gina længe har haft en mægtig stor mave at slæbe rundt på – nu er maven ikke længere så stor, til gengæld har hun nu en sød lille datter at skulle passe.
Derudover valgte live-stock underviseren, Claricia at opsige sin stilling, da hendes mand havde fået arbejde 300 km væk. Den anden underviser, João er også stoppet efter sin prøveperiode. Ret pludseligt stod skolen altså uden lærere, men heldigvis har ledelsen hurtigt fundet to rigtig gode lærere samt en praktikant, som nu alle er startet og er godt i gang på skolen.

De tre nye ansigter tilhører tre unge mænd med navnene (fra venstre) Manuel Manecas, Elidio Cumbi og Nicolacio Baloi
De tre nye ansigter tilhører tre unge mænd med navnene (fra venstre) Manuel Manecas, Elidio Cumbi og Nicolacio Baloi

Det har været lidt skørt for os at skulle lære de tre nye undervisere om ”rutinerne” på skolen, for nu var det jo dem, som var de nye og ikke længere os. Vi er utrolig beærede over muligheden for at samarbejde med disse tre unge fyre. De har alle et utroligt engagement samt en vilje og en tro på projektet WutomiAgri, som gør, at vi er helt trygge ved at tage fra skolen og overdrage de projekter, vi har arbejdet med.

Alt i alt går det altså rigtig godt på WutomiAgri. Der har uden tvivl været en del mærkbare forandringer, men der hersker bestemt en skøn stemning og nogle elever samt en stab som vil dette projekt – det er fantastisk!

Elidio som vander sine nyplantede agurker
Elidio som vander sine nyplantede agurker
Josefina, Cecilie og Celestina sorterer årets løghøst
Josefina, Cecilie og Celestina sorterer årets løghøst
Cecilie med en nyopgravet gulerod fra machambaen. Mums
Cecilie med en nyopgravet gulerod fra machambaen. Mums

Vi vil gerne sige rigtige mange tak. Tak for denne skønne mulighed. Tak for vores mange nye gode venner. Tak for al hjælp undervejs.
Og tak til jer, fordi I har fulgt med vores tid som volontører her på WutomiAgri.

Til slut vil vi ønske en rigtig glædelig december. Må I alle få nogle hyggelige stunder med jeres nærmeste.

Anne og Cecilie 🙂

Fra venstre: Dona Alice, Anne, Maura, Manuel, Josefina, Elidio, Celestina, Nicolacio, Catarina, Cecilie, Inocêncio og Celeste
Fra venstre: Dona Alice, Anne, Maura, Manuel, Josefina, Elidio, Celestina, Nicolacio, Catarina, Cecilie, Inocêncio og Celeste