I lørdags holdt WutomiAgri Venskabsforening et brag af en årsfest.
Glade venner af WutomiAgri mødte frem til en stemningsfuld eftermiddag og aften med godt nyt fra både den mozambiquiske og den danske del af WutomiAgri. Med højt humør viste volontørerne, Anne og Cecilie, rundt på landbrugsskolen live via Skype. Læs forøvrigt fra deres blog her. Generalforsamlingen foregik i god ro og orden. Vi sagde farvel og tak for godt arbejde i bestyrelsen til Karin Sørensen samt velkommen til Bent Møller. Kaffebordet og aftensmaden kunne ikke have været mere lækker.

To formænd underholdt med vidtløftige visioner, og vi gik alle hjem med løftet pande og glade for at være med i et projekt, der er mere brug for end aldrig før.
Bent Møller fremlagde en mulig plan om en genbrugsbutik i Grindsted til fordel for WutomiAgri. Der var god stemning for planen, så nu tager vi næste skridt. Mandag den 3. oktober holdes Åbent Hus i de måske nye lokaler på Borgergade 15, Grindsted klokken 14.30. Du er meget velkommen, både hvis du kunne være interesseret i at hjælpe, og hvis du bare er nysgerrig.
Til årsfesten var vi også vidner til hurtig aktionstagen i Mozambique. Vandpumpen var blevet stjålet natten til fredag, men allerede lørdag eftermiddag kunne vi se Matthias fra den mozambiquiske bestyrelse færdiggøre installationen af en ny pumpe. Han havde fredag kørt de 250 km til Maputo for at hente den hos den danske Grundfosforhandler, hvor vi for øvrigt fik en god pris.
Så på trods af tørke i Mozambique klarede WutomiAgris grøntsager, dyr og mennesker sig igennem uden men.
