Post-war relief 2010

250.000 til Jaffna

LEADS arbejder for at flygtningene kan vende hjem og starte på en frisk.

I januar 2010 blev den anden nødhjælpsbevilling fra DMR-U godkendt. Disse penge er blevet brugt til den anden fase af, at hjælpe nogle af de mange internt fordrevne flygtninge. Alene i Jaffna distriktet arbejder LEADS med 284 familier, og ud af disse, har denne bevilling støttet omkring 50 familier.

Nødhjælpsbevillingen har gjort det muligt for disse familier med, at vende hjem til en dagligdag igen. Man har arbejdet på at forbedre nogle af deres primære levevilkår, med fokus på at disse familier kunne få en bæredygtig indtægt, således at de kan blive selvforsynende. De har eksempelvis fået hjælp til at genoptage fiskeri, avl af fjerkræ eller at drive små forretninger.

Metode

LEADS har stor erfaring med denne slags arbejde, idet de spillede en stor rolle i arbejdet efter Tsunamien i 2004. De har således opbygget en velfungerende ’community participation approach’, som også har været velegnet til dette projekt. Dette involverer bl.a. oprettelsen af selvstyrende organisationer i landsbyerne, der skal hjælpe med at identificere og prioritere samfundets behov. En metode der giver de enkelte familier et større ejerskab i projektet.

Tilsyn januar 2011

Efter projektets afslutning var Michelle Lind Pedersen og Annika Bach Petersen fra Assist på Sri Lanka. Situationen i den nordlige del af Sri Lanka er dog stadig så skrøbelig, at det er svært for udlændinge at få tilladelse til at rejse derop. Derfor måtte de nøjes med at se billeder og tale med nogle af de mennesker fra LEADS, der har haft ansvar for at implementere projektet.

De kunne fortælle om de mange fremskridt der sker i området. De fortalte blandt andet om, hvordan familierne indenfor visse rammer selv har været involveret i at udpege den nødvendige hjælp. Et eksempel på dette var en gruppe mænd, der tidligere havde levet af at fiske, og som derfor selv var med til at udvælge de fiskenet, der var nødvendige for at fiske i netop det område, de bor i. På den måde sikrer LEADS at deres hjælp rent faktisk er effektiv for de familier, der modtager den.