Tiden går, og efterhånden når alt til sin slutning. Det er nu 3 måneder siden vi for første gang ankom til WutomiAgri, vi husker dagen, som var det i går. Vi kunne nærmest ikke kommunikere med eleverne, og det var underligt at være ankommet til en kultur, som på mange punkter var langt fra hvad vi kender i Danmark.
Dagene er gået en efter en, og nu står vi på den anden side af det hele. Vi er stadig os selv, men mange oplevelser rigere. Derudover er vi blevet noget bedre til portugisisk, og har fået et andet syn på livet.
Ugen har været præget af, at vi skulle hjemad, men den har alligevel bragt mange gode oplevelser med sig. Vi har i denne uge gjort mange ting for sidste gang, sidste bibeltime, sidste undervisning, sidste high-five og ikke mindst sidste morgenarbejde. Vi skulle lige have den sidste morgenarbejde med, inden det stod på at pakke. Det er altid sjovt at være med om morgen, man er produktiv, men der bliver hyggesnakket og lavet sjov. Det er noget vi virkelig kommer til at savne.
Vi har mandag haft gang i at male, for vi ville gerne nå at male toiletbygningen færdig. Det har vi virkelig brugt en del timer på, men nu står den sørme helt knivskarpt! Vi synes det er fedt, at vi har haft et projekt, som kommer til at være til glæde for skolen, nu hvor vi ikke er der længere.
Madlavningen på skolen foregår over et bålkøkken, og det var noget, som vi havde sat os for, vi gerne ville nå. Vi har brugt vores tirsdag på at hjælpe Alice, skolens madmor, med at lave frokost. Det var en smule svært, for mange af tingene bliver gjort på en helt anden måde, end vi er vant til. Men det var meget hyggeligt og virkelig sjovt at prøve.



Vi har haft vores sidste 2 undervisningsgange, og det er gået virkelig godt. Elevere har virkelig lært meget engelsk, det er fedt, at vi kan se nogle af de frugter som det arbejde vi udført har medbragt. Vi gav dem en test i ugens løb, de tidligere gange, har de været informeret omkring testen på forhånd, denne gang var det en overraskelse. Det var eleverne meget splittet omkring, nogle var lidt utilfredse andre var meget glade for det, men de lavede den nu alle alligevel. Det gjorde det virkelig godt alle sammen, og vi kan se store fremskridt, i forhold til hvad de kunne i den første test de fik.
Vi havde fredag den allersidste undervisning med eleverne, den stod på sjov og spas. De fik deres test tilbage og vi gennemgik nogle remser de har lært. Efter sang vi ”Min Gud er så stor” på engelsk, en sang de virkelig er blevet gode til og glade for. Vi lavede flere forskellige lege, og hyggede os alle meget. Den sidste leg var ”ka’ du li’ din nabo”, her fik de snakket engelsk alle sammen, da man skal svare ja eller nej, til om man kan lide dem, der sidder ved siden af. Svare man ja, skal man nævne noget man ikke kan lide, f.eks. I don´t like people with blue pants. Det gjorde at eleverne skulle tænke og snakke på engelsk, hvilket de klarede virkelig godt! Vi sluttede timen af med Macarena og fælles dans, det var super fedt og en virkelig god afslutning.
Vi havde en virkelig god afslutning på hele vores ophold, vi sluttede af med en fælles frokost, med mega lækkert mad!! Efterfulgt af flere taler, bl.a. fra Gina, os og nogle af eleverne. Vi var meget rørt over de ord eleverne sagde, og vi fandt ud af, hvor stor en betydning vi har haft for eleverne. Det samme gælder den anden vej, vi er virkelig glade for at have lært dem alle at kende. Der blev taget fællesbilleder og massere af andre billeder med eleverne. Vi havde købt is og vafler, og det var et kæmp hit, det var godt vi havde købt to is til hver, de var i hvert fald hurtigt væk. Efterfølgende fik vi sagt farvel, med massere af kram, high-fives og interne jokes. Uh det var hårdt, og vi kommer virkelig til at savne eleverne og skolen, det er virkelig et dejligt sted at være. Vi ønsker vores Mozambique familie alt det bedste!! Tak for virkelig mange unikke og helt igennem fantastiske oplevelser <3
– Rebekka og Viktoria