Så er vi kommet tilbage på WutomiAgri, vi havde os en god tur, men har også set frem til at komme tilbage. Tilbage til hverdagen, til rutinerne og til alle de skønne folk som har deres hverdag her på skolen. Vi var væk i halvanden uge, og helt ærligt, så havde vi ikke forventet, at der var sket det store, men der tog vi fejl. Der er sket nogle ting, nogle større end andre…

Noget af det første vi lagde mærke til var, at de har plantet græs, hvilket er blevet indhegnet. Vi var ved at gå ind i hegnet, første gang vi var ovre på skolen, og har da stadig ikke vænnet os helt til det endnu, men det skal nok komme. At vi når at se det blive til græs sker ikke, men planen er, at der også skal plantes nogle træer. Det kommer til at give et større skyggeområde, hvilket bliver skønt, for i denne varme er skygge virkelig en nødvendighed.

Derudover så er der kommet en ny ansat på skolen, Filáucia. Hun startede i mandags, og har arbejdet med landbrug gennem 3 år. Hun er 24 år gammel og elsker at arbejde med landbrug og mennesker. Hun er allerede blevet meget glad for at arbejde her på WutomiAgri, hvilket vi kan relatere meget til, da man hurtigt føler sig hjemme og velkommen. Hun er ansat til at holde styr på mange af de praktiske ting med eleverne, i forhold til deres marker og dyr. Hun har også det overordnet ansvar for fællesmarkerne, og for at få sat eleverne i gang. Vi spurgte hende hvad, der var det bedste ved at arbejde her, hvor hendes svar var ”det hele”, der var ikke en god ting, alt var godt. Så vi håber hun bliver lige så glad for at være her, som vi er, for at hun er her.

Det er sådan, at der lige for tiden er fugleinfluenza i Sydafrika, hvilket påvirker WutomiAgri. Grænsen mellem Sydafrika og Mozambique er lukket for fjerkræ, og det er derfor rigtig svært at få fat på æg. Skolen producerer og sælger æg, og da der er øget efterspørgsel på det, er prisen blevet hævet. Det er en god ting ved fugleinfluenzaen, den gør dog også at indkøbsprisen på kyllinger er steget. WutomiAgri har derfor på det sidste foretaget sig nogle prisstigninger, da det ikke er første gang at salgsprisen på kyllingerne er blevet hævet, mens vi har været hernede.

Fredag morgen kom vi over og var klar til at gå i krig med at vande marker. Alle eleverne havde dog allerede vandet alle markerne, og var i gang med et større projekt. Der skulle nemlig plantes et stort areal med majs (på portugisisk milho), her var alle eleverne i gang på samme tid, nogen hentede gødning og resten var i gang med at vende jorden. Derefter blev der plantet 15 lange rækker med majs, og med teamwork tog det ikke lang tid, specielt nu hvor Filáucia er god til at holde alle i gang og inkluderet.

Eleverne er hjemme på weekend en gang i måneden, og i denne weekend er det derfor kun halvdelen af eleverne som var på skolen. Vi har med de elever haft endnu en filmaften, da det var en succes sidst, og eleverne har selv efterspurgt det. Vi så den nyeste Mulan, hvilket var en film, som eleverne godt kunne lide. De kiggede i perioder på deres telefoner, men når der skete noget spændende i filmen blev de alle lagt væk.

Vi landede først på WutomiAgri midt i denne uge, og vi er derfor ikke helt tilbage til hverdagen endnu. Vi glæder os til den kommende uge, til rigtig at komme tilbage til hverdagen. Tilbage til at stå op kl. 6 hver dag, til fysisk krævende arbejde, til at undervise og male. Selvom vi i starten synes det var lidt forfærdeligt, at vi skulle tidligt op, så kommer det virkelig naturligt, og man har lært at holde af det.

Som dagene går kommer vi tættere og tættere på enden af vores ophold hernede. Vi har nu kun 3 uger tilbage, og de skal virkelig nydes i fulde drag. Vi kan også begge mærke, at vi kommer til at savne eleverne og skolen.

Til sidst vil vi lige inkludere jer lidt mere i den Mozambiquiske kulter. Hernede er der virkelig gode til at gentage sig selv, især prædikerne i kirken består af mange gentagelser. Derfor slutter vi af med at sige: ”Vi glæder os til rigtig at komme tilbage til hverdagen”.

– Rebekka og Viktoria