Eleverne på udflugt!

Vi har igen i denne uge haft undervisning, både i engelsk og informática. Vi kan mærke at eleverne suger alt undervisningen til sig, og nyder at lære noget nyt. I engelsk har vi fundet ud af, at de er rigtig gode til at sige ting i kor. Vi gennemgik nogle ord fra sidste time, og til vores overraskelse kunne de huske langt de fleste. Der var nogle få ord, som de ikke var helt sikre på, men i fællesskab fik de husket alle ordrerne. Flere af eleverne har givet udtryk for, at de er klar til endnu mere undervisning, gerne lige efter timen er slut eller dagen efter. De kan slet ikke vente en uge før næste undervisningstime. Deres glæde ved at lærer, gør også at man får en endnu større lyst til at undervise dem. Generelt synes vi, at vi har fået lært dem en del, og vi er nået længere med undervisningen end vi havde forventet.

Hver torsdag eftermiddag er der fælles sport, hvor der som primært spilles fodbold eller volleyball. I torsdags blev det spillet volley, og vi var med for første gang, det var virkelig sjovt. Det er noget vi vil prioritere at være med til igen, da det er en god måde at bruge tid med eleverne, hvor vores sprogbarriere overhovedet ikke er noget udfordring. De spiller for hyggens skyld, bolden skal bare over nettet, og det har ingen betydning, om man har 1 eller 3 berøringer. Reglerne skal dog overholdes, så hvis man overtrådte på en sav eller rørte bolden 2 gange i steg, så fik det modsatte hold point. Rebekka skulle på et tidspunkt give bolden til det modsatte hold og kastede den da bare over nettet, som man normalt gør. I det hun har givet slip på bolden, må hun konkludere, at det vist var af en dårlig beslutning. Bolden må ikke kastes over nettet, med skal i stedet trilles under. Kaster man bolden over nettet, får det modsatte hold point, og den regel måtte vi lære på den hårde måde.

Elevernes skoleuge består som udgangspunkt af praktisk og faglig undervisning, i denne uge var de dog også på en udflugt. Vi skulle ud til en farm, som dyrker jorden på en anden måde end der gøres på WutomiAgri. På WutomiAgri dyrker de som agrikultura, her dyrker man jorden meget struktureret. En mark med rødbeder, en med kål og en med salat. Den farm vi var ude på, benyttede sig af permakultura, hvor man kigger meget på hvordan er planterne er i selve naturen. Man planter det hele blandet, da det skulle være godt for planterne at være på marker, hvor der ikke kun er en slags afgrøder.

Vi startede med at få en rundvisning af stedet, og derefter blev vi alle sat i arbejde. Vi kom rundt og fik set det hele og fik rigtig mange informationer. Det foregik både på engelsk og portugisisk, og det var meget rart, for så kunne vi også få noget læring med hjem. Eleverne var alle meget interesserede i, hvad der blev sagt, flere af dem gik rundt og lavede lydoptagelser af det hele, så de kan se tilbage på det.

Det arbejde vi skulle lave, var at hjælpe til med at lave nogle kompostbunker. Vi var ikke helt sikre på, hvordan det var, at det skulle gøres. Eleverne havde forstået det, og var virkelig gode til at sætte os i arbejde. Stod man og kiggede i 2 minutter var der en elev, som kom og sagde vamos, og så gik man ellers med dem. Vi fik lavet to store kompostbunker, som tog overraskende kort tid. Med samarbejde kan man hurtigt nå rigtig meget.

 –  Rebekka og Viktoria