Medvinde og Modvinde

Europas krig

”Hvorfor skal brødet stige til næsten det dobbelte, når det er i Europa, der er krig?” Mozambiquerne er ved at være helt i knæ! Før var det svært nok at have penge nok til både mad, brænde, strøm, bus og skole. Nu er det umuligt. Og her er der ingen kære mor i regeringen. Heldigvis behøves varme ikke for at overleve.

Vores vilde iværksættere

Vi kaldte dem superholdet i sidste nyhedsbrev. Det gør vi stadig. Vores 16 elever giver hver især sit unikke bidrag til den gode stemning på skolen i år. For første gang i historien er hver en del af vores 2 hektar udnyttet – og med stor passion bliver en salathøst solgt på rekordtid i lokalområdet. Det er nu, vi begynder at se vores drøm blive til virkelighed. Nærmest alle sidste års elever er i gang med landbrugsbusiness derhjemme!

WutomiAgri er gået viralt

Så kunne vi ikke holde os under radaren længere. Først havde vi besøg af borgmesteren, der blev så begejstret, at vi kort efter fik meddelelse om, at også statssekretæren ville komme forbi. Denne titel var undertegnede ikke så kendte med, så vi blev noget overraskede, da hans besøg inkluderede alle landets tv-stationer. Han rangerer åbenbart lige under præsidenten.

Videohilsen fra os

Vi er glade for blandt andet at præsentere dette års volontører.

Mozambique 50+

Nu er det sikkert. 50+ er tilbage! Der er stadig et par frie pladser, så skynd dig ind at tjekke programmet. Og pyt, om du ikke er 50 endnu. Vi har allerede givet én dispensation.

Nyt fra Venskabsforeningen

Den 1. oktober er du velkommen til årsfest. Se invitationen her.

Tak for stor opbakning!

Ja, det går rigtig godt! Men som aldrig før har vi brug for forbøn – og økonomisk støtte. I Mozambique er pris- og lønstigningerne voldsomme.  Samtidig er vores europæiske valuta pludseligt mindre værd, så det er også blevet svært at få pengene til at slå til på WutomiAgri.

Tak, at vi ikke er alene midt i det!

Kurt & Lisbet