Corona får ikke lov at spænde ben for iværksætterdrømme

Ja, 2020 blev et udfordrende år for WutomiAgri – og ikke mindst for vores nyeste iværksættere. Men faktisk ingen har ikke ladet sig stoppe! Ud af de 11 dimittender fra sidste år er fire i gang med grøntsagsproduktion, fire opdrætter kyllinger, to er begyndt med ægproduktion til en start, og kun én har søgt lykken i Sydafrika.

På billedet ses Lídia Sitoe, der i går gik i gang med de kyllinger, som skal sikre familien en god julehandel. Familien havde af taknemmelighed til WutomiAgri slagtet en ged, som Gina fik med sig retur, da hun og Kurt kom forbi med de daggamle kyllinger.

I filmen ses blandt andet Hamina og Lídia Cossa, der er godt på vej med at lave forretninger med bønner og kål.

Vi er faktisk lidt stolte…

Filmen blev lanceret til Venskabsforeningens årsfest den 24. oktober. Var du ikke blandt de knap 50 personer, der kunne få lov at samles, kan du nu se den her.

Kvantitativt var forsamlingen af gode grunde ikke imponerende, men kvaliteten fejlede ikke noget! Vi nød fællesskabet og en god blanding af sjov og alvor. Undertegnede, Kurt og Lisbet, kunne ikke være fysisk tilstede i år, men vi var så heldige at kunne få det hele med fra vores stue i Mozambique som to (ikke så usynlige) fluer på væggen.

Sædvanen tro var der mange, der “fortjente en kylling”, men i år blev de belønnet med en bakke æg i stedet…

Instagram kan du se Albino, der allerede har ry for at sælge byens bedste kyllinger.

Kommentér