Det er forårssolen, der vælter ind ad vinduerne. Nede på marken bag haven kan jeg se en meget stor John Deere i færd med at harve. Og fra radioen kan jeg høre statsministeren give mig håb for tiden efter påske. Ja, som nok allerede er forstået, sidder jeg i skrivende stund ikke på min vante pind. Vi, Terps, rejste med 50+erne til Danmark først i marts for at holde en lille ferie, men coronavirus gjorde det umuligt at rejse hjem til Mozambique igen.
Skoleåret 2019 sluttede med et brag af en dimissionsfest den 22. februar. Onkler, tanter, forældre og tidligere elever var kommet den lange vej for at markere den festlige og højtidelige dag for vores 11 nye iværksættere.
Alle havde indleveret fornuftige projekter med anmodning om økonomisk støtte til opstarten. Vi er spændte på at følge dem i fremtiden.
Hercilia og Stella, de to landbrugslærere, deltog ikke i dimissionsfesten. Vi kom efter lange tiders overvejelser og diskussioner i bestyrelsen og med Gina frem til den konklusion, at den svære, men bedste løsning ville være at afskedige dem, hvis WutomiAgri skal fortsætte sin gode udvikling.
Inocêncio, som her er i gang med at så kål, er en af vores succeshistorier. Han har efter sin gang på skolen i 2016 arbejdet hårdt og opnået en fin produktion af grøntsager, ris, kyllinger og grise. Samtidig med har han taget en ekstra treårig landbrugsuddannelse for at gå mere i dybden.
Vi har nu ansat Inocêncio til primært at varetage den praktiske del af undervisningen. Men da Mozambique også har lukket alle skoler grundet corona, får han og de andre medarbejdere lidt ekstra tid til at forberede skolestart. Gina, vores skoleleder, er ved at coache ham i didaktikken.
Moz 50+ nåede lykkeligvis forbi WutomiAgri, lige inden corona lukkede verden ned. De velsignede skolen både med praktisk arbejde samt stjernestunder med elever og personale.
Turen bød på mange besøg – her hjemme ved Horténcia, der har været i gang med kyllingeopdræt i et år nu. Hendes forældre er døde, men hendes indtjening på landbruget gør sammen med den ene brors løn som buschauffør, at hele familien, der tæller 11 i alt, kan leve godt.
Og som det ses øverst, blev der eksperimenteret med, om en traktor og tallerkenharve nu kan betale sig…
Årets generalforsamling i den lokale forening i Mozambique blev den mest lovende nogensinde. Vi ser nu klart den lokale forankring og et stærkt ønske om at skabe en virkningsfuld uddannelse for unge mennesker. Samtidig har arbejdsiveren i den nye bestyrelse givet os et endnu større håb for en bæredygtig fremtid for WutomiAgri.
Varme hilsner – med ønsket om en stille, men glædelig påske!
Vi danskere bedyres et håb for tiden efter påske. Men absolut større er det, at påsken og opstandelsen bringer os håbet om, at livet er stærkere end døden. Vores tanker vender hele tiden tilbage til Mozambique og de endnu uvisse, men uoverskuelige konsekvenser, som coronaen kan bringe dér. Vi takker Gud for vores kompetente team omkring WutomiAgri i Mozambique og for den kæmpe styrke i påskens håb – også i Mozambique.
Tusind tak for den store interesse, opbakning, støtte og forbøn for os og WutomiAgri. Vi har brug for den.
Kurt og Lisbet
