”Mozambiquere er jo arbejdsnarkomaner!” Kvinden vi taler med, hvis mor er swazi og far englænder, tager et sug af sin cigaret. ”Hvis man vil have et stykke arbejde gjort ordentligt bruger vi folk fra Mozambique”.

En anden fra Swaziland, der sidder ved det bord, hvor vi har slået os ned, nikker anerkendende. På vores ferie i Swaziland lærte vi om Mozambiques grænselande. Swaziland har en farverig historie, og er i dag en af regionens mest økonomisk velfungerende lande.
Det varmede at høre lokalbefolkningen rose det folk, som vi også er kommet til at holde så meget af. Derudover er vi helt enige. Mozambique er blandt verdens fattigste lande, men det skyldes bestemt ikke dovenskab og mangel på arbejdsmoral.

Hvis man vil overbevises om det, kan man bare stå op en tidlig morgen i Chicumbane. Her vil man møde kvinder og mænd bevæbnet med hakker, skovle og byrder på hovedet med sveden springende fra panden til trods for den kølige morgenluft. Deres rygge er ranke og sunde, skuldrene brede og gangen sikker, som den kun er på folk, der bruger deres krop hver eneste dag. De er smukke og veltrænede – en helt naturlig konsekvens af det liv de lever.

Hver morgen står skolens elever også op på samme tid som lokalbefolkningen til markarbejde. I løbet af den sidste tid har eleverne udplantet både peberfrugt, agurker og vandmelon. Frøene udsås fra starten i små beskyttede bede, og udplantes senere på elevernes marker. Mange steder står planterne fine og grønne på rækker og geled, men især ét sted har vi haft udfordringer. Det relativt tørre vejr til trods, har tomatplanterne en del skimmel. Derudover er der larver i nogle af selve tomaterne. Løsningen kan indtil videre kun være, at begrænse skaderne ved at fjerne de syge blade og de angrebene tomater. Et ikke særligt tilfredsstillende men dog nødvendigt arbejde.

På husdyrfronten er der nyheder. Griseindhegningen får strøm fra et bilbatteri med en omformer tilsluttet. Det betyder, at bilbatteriet jævnligt skal transporteres væk fra skolen for at blive opladet. Det medfører en hel del besvær, da skolen for tiden ikke har en bil.
Vi har derfor overvejet forskellige muligheder for at oplade batteriet på WutomiAgri i stedet. Blandt andet kunne en almindelig oplader til bilbatterier være en mulighed for skolen. Men efter at have snakket med en af medlemmerne af skolens bestyrelse, Matthias, som er uddannet elektriker, fandt vi frem til en helt anden løsning. I stedet kunne WutomiAgri måske bruge solceller til at oplade batteriet med?

Der var ikke langt fra ord til handling, for hurtigt efter vores snak med Matthias, tog vi hen til en butik og indkøbte solceller til skolen. Dem fik vi sat til batteriet, og solcellerne placerede vi midt i den bagende afrikanske sol. Den efterfølgende dag tog vi en snak med skolens elever. Her forklarede vi, hvordan man laver opsætningen og nævnte pris og økonomi ift. en investering i solceller.

I en hverdag med en ustabil strømforsyning kan solceller være helt ideel for det mindre landbrug. Der er vores ambition fremadrettet at få installeret solcellerne på staldens tag, så der hele tiden lades på batteriet.

Selvom skolens leder, Gina, ikke kører på batterier, er hun fyldt med energi og ivrig efter at lære nyt. Hun har selv spurgt efter undervisning i computerbrug, og derfor har Alfredo tilrettelagt en passende undervisning i bl.a. Excel. Ud over at gå de basale funktioner igennem, er der også blevet brugt skabeloner til at føre budget og skrive kvitteringer foruden praktiske øvelser.

Selv har vi også brugt lang tid foran computeren den seneste tid. Som læseren nok allerede har bemærket, har vi nu for alvor påbegyndt arbejdet med at forny WutomiAgris hjemmeside. Det har betydet mange til tider frustrerende- og til tider spændende timer foran computeren. Vi er desværre ikke helt færdige med fornyelsen af hjemmesiden endnu – men tag alligevel gerne et kig rundt på den helt nye hjemmeside. Også fremadrettet vil der derfor blive investeret mange timer i at få hjemmesiden helt op at køre, så skolen kan få en ny og mere indbydende hjemmeside.

Vi har gennem vores tid hernede brugt mange kræfter på at lave en ny prydhave foran Gina og volontørernes bolig. Der er nu blevet etableret både bede og områder med græs. Det er selvfølgelig sin sag at plante ud i den tørre afrikanske jord, og det har krævet rigtigt meget vand. Da der ikke har været nogen vandforsyning ved hånden, har vi trasket gennem huset med vandspande fra vores egen bruser. Men fra denne uge af er det slut! Vi har sammen med en lokal blikkenslager installeret en ny vandforsyning i haven. Med et slag er vores hverdag blevet en hel del lettere, og det er nu en del nemmere at forestille sig, at haveprojektet vil holde i længden.

Det begynder så småt at gå op for os, at vores ophold har en slutdato, og vi har derfor travlt med at få slået knuder på de ting vi har gang i, samt få de sidste projekter søsat. På vores væg hænger en lang liste med gøremål, og her er der sat kryds ud for de ting, vi har klaret. Det er en god motivation. Heldigvis er der flere punkter med kryds udfor end punkter uden. Så selvom vi går en travl tid i møde, er vi forholdsvist fortrøstningsfulde. Og godt nok forsøger vi at følge med Mozambiquernes høje arbejdstempo, men vi finder også tid til en lille pause i den sydlige halvkugles forårssol i ny og næ.

Mange hilsner

Alfredo og Simião