”Jeg har planer om at finde et stykke land i Manjacaze.” Antonio forklarer for resten af klassen, hvad hans planer for fremtiden er. ”For øjeblikket forhandler jeg om køb af et stykke jord, hvor jeg kan producere de grøntsager, der er brug for på det lokale marked. Derudover har jeg taget kontakt til et lokalt supermarked, som hver måned har brug for 150 kaniner. Dem kunne jeg producere for dem. En af mine udfordringer er at skaffe kapital til at starte med.”
Gina havde i denne uge samlet eleverne til et møde. Hver af eleverne skulle forklare hvilke drømme de hver især havde for fremtiden ift. opstart af egne landbrugsvirksomheder. Det var spændende at høre, hvilke ting de vil tage med sig videre fra WutomiAgri, når de engang selv skal lave deres egne små gårde. Nogle af eleverne er allerede i gang med at planlægge, og har i samarbejde med forældrene indkøbt jord til formålet.
”Min plan efter dette kursus er at starte en kyllingeproduktion, da jeg er opmærksom på, at Mozambique ikke mere tillader import af brasilianske kyllinger. Derfor burde der være en god mulighed for, at folk nu køber kyllinger produceret her i landet. Jeg har talt med min mor om forskellige muligheder, og hun har tilbudt mig et stykke land til at starte ud med. Her vil jeg bygge et kyllingehus, og jeg vil meget gerne samarbejde med mine medstuderende fra skolen.” Forklarer Macia til resten af klassen. De andre elever forklarede også hvilke planer de havde for fremtiden. Mange planlægger at bruge de ting de har lært på skolen i deres fremtidige produktion. Det var en god oplevelse at høre lidt om elevernes fremtidsplaner
På WutomiAgri er der en lille svinestald, hvor der i øjeblikket går to søer og en orne. I en stald ved siden af, holder skolens kyllinger til. På skolen har der indtil videre ikke været en mødding til det møg, som kommer fra dyrene, og det er derfor ikke blevet indsamlet til brug på markerne. Ved svinestalden bliver møget smidt ud over siden på stalden under rengøringen af båsene, hvilket har resulteret i en stribe meget mørkegrøn vegetation ved siden af stalden. Det samme gælder desværre kyllingemøget, der køres væk. Husdyrgødning til markerne købes ved en lokal leverandør i stedet. For at udnytte den ressource, som allerede er på skolen, har vi i samarbejde med skolen to lærere besluttet at lave en mødding på et gammelt fundament, der ligger lige ved siden af de to stalde. I dansk møddinger bruges der ofte halm som tørstof, men vi har talt med lærere og elever om, hvordan man kan benytte forskellige andre former for tørstof til at suge næringen fra gødningen til sig, bl.a. tørre bønneplanter, græs osv. Møddingen er så lige til at gå til, at vi forventer at den vil blive benyttet – også fremadrettet.
Vi har også i løbet af ugen arbejdet på skolens svinesti. Der var et par brud på den meget rustne hegnstråd, og vi havde derfor bestilt nyt tråd til skolen. Det er nu ankommet, og sammen med eleverne udbedrede vi i løbet af ugen de skader, der var på svinestien. Vi var nok lidt nervøse for at skulle instruere i at sætte hegn op, da det var første gang for Alfredo, og da Simião kun havde vage erindringer fra den tidlige barndom med morfar på marken. Men til vores overraskelse gik det helt smertefrit. Vi kunne trække tråden rundt i et stykke, og der gik derfor ikke lang tid før det nye hegn var oppe. Ud over det konkrete arbejde med at sætte ny tråd op, fik eleverne også en smule undervisning i, hvordan et strømhegn fungerer. De lærte også hvordan man kan tjekke, om der er strøm i et hegn, ved at sætte en smule græs til tråden. Det var grænseoverskridende for mange af eleverne, men de prøvede det alle sammen! Strømhegnet bliver forsynet med strøm fra et bilbatteri, som skal ind til byen og oplades jævnligt. Vi vil forsøge at skaffe en oplader til batteriet til skolen, så man kan undgå at skulle køre frem og tilbage med batteriet, og i stedet oplade det hjemme på WutomiAgri.
Vores langvarige haveprojekt foran vores hus er gået ind i en ny fase. Det enorme hul, der fyldte en tredjedel af forhaven, har vi nu endeligt fået fyldt. Der skal svære anstrengelser og mange vabler til, for at flytte så mange kubikmeter jord – det ved alle der har flyttet store mængder jord. I vores tilfælde har vi også været udfordret af trillebørere og skovle af Mozambiquisk kvalitet. Men nu, efter et par måneders arbejde, er det slut. Hullet er lukket, og vi tager nu for alvor hul på de lidt sjovere ting i vores projekt ’hokus krokus’. Vi er bl.a. begyndt at plante græs – og ja, det planter man hernede, samt begyndt at klippe hækkene omkring haven. Derudover ser vi frem til at få endnu flere planter ind i haven, så vi kan udfylde vores bede og for alvor sætte et punktum for det projekt.
Lørdag i denne uge lavede vi filmaften for skolens elever. Som i en rigtig biograf diskede vi op med hjemmelavede popcorn i mængder med sodavand til. På programmet stod James Bond filmen Skyfall med portugisiske undertekster. Selvom de ikke helt var inde i terminologien om James Bond, sad de fleste langt ude på stolen – godt underholdt. Nogle scener kan selvfølgelig være lidt uhyggelige. Og selvom man er 20 år, kan kyssescener jo også godt være lidt farlige at se på. Ellers var det en hyggelig måde at være sammen med skolens elever på, og det bliver bestemt ikke sidste gang vi sætter en lille film på.
I den kommende uge får vi besøg af Lisbet og Kurt, der endelig kommer et smut forbi. Det bliver spændende at skulle arbejde sammen med dem om projektet.
Até Amanhã!
Hilsner fra Simião og Alfredo
