Også i Mozambique tager man sine forholdsregler i disse coronatider. Alle skoler – og derfor også WutomiAgri – er lukkede. Det betyder, at elevstarten for 2020 er udskudt, men vores personale ligger ikke på den lade side.
Produktionen bliver passet, bygningerne bliver vedligeholdt, og skoleåret bliver forberedt ekstra grundigt.
Kurt og undertegnede er strandet i Danmark – ja, som alle ved – på ubestemt tid. Vi ville gerne have været i Mozambique lige nu, men det giver os også mulighed for at se, hvordan hele vores stab og bestyrelse i Mozambique brillerer. I dag havde vi skype-møde med Gina, vores skoleleder. Hun gør os stolte!