“Barnet i krybben var Jesus, han kom ned fra himlen til os.

Ja, Gud holdt sit ord og glæden var stor! Tak Gud, at du sendte os Jesus.”

I dette vers ligger hele julebudskabet om Jesu komme til jord – julens glædelige budskab, efter min mening ♥ 

Det er mange år siden, vi har været i Bangladesh i december måned. Før-Christmas arrangementer er ved at være en tradition. De kristne samles omkring julesang, en kort tale, bøn og til sidst mad, som selvfølgelig er ris og karry. Maden hjælper de hinanden med at lave.  

På compounden i Nilphamari, Nordbangladesh skiftes de til at invitere hinanden. Fra 1. december laves en liste over alle der vil være med, og så skal man kun selv lave mad én gang i december, smart. Vi fik mange invitationer og kom af sted et par gange. På billedet herunder er vi i et privat hjem til før-Christmas arrangement, hvor der er folk i alle rum og udenfor.

Kender I det at komme til et land og sproget bare er volapyk? Sådan var det i 1986, da vi som familie landede i Bangladesh for første gang. Det blev vi mindet om to gange i år. Først da Anine og Willemijn i februar var med og nu i november, hvor fire venner fra Grindsted tog med os til Bangladesh. Man bliver helt koblet af, hvis ikke en venlig sjæl oversætter. Bjarne, en af de fire, havde hjemmefra lært sig nogle ord på bangla og det ord der sad bedst fast, var ordet GORU, der betyder KO. Bjarne er mælkebonde, så det gav jo mening. Han brugte det også flittigt, og når vi mødte nye mennesker, var hans første ord ofte GORU 😀 Det afstedkom mange grin og forklaringer. 

I det hele taget var det en sand fornøjelse at vise vores venner det land og de mennesker, som vi holder så meget af og samarbejder med. 

Vi besøgte skoler, private hjem, overnattede i en landsby, deltog på kvindekonference mm. 

Øverst til kvindekonference – alle skal præsentere sig selv. Nedenunder er vi på vej på field visit/feltbesøg, nogle af os på motorcykler…

Når vi er på konsulentbesøg i Nordbangladesh, er vores opgave at gennemgå regnskab, besøge skoler, hvor sponsor-modtagerne går, tage ud i nogle af deres hjem og landsbyer, så vi kan se, hvad de kommer af, plus at holde møder med vores samarbejdspartner. Det hele er vigtigt, og vi synes det giver god mening. Da en enkelt i bestyrelsen har fast arbejde, holdes alle møder fredag og lørdag, som er deres weekend. Det betyder en begrænsning på mødedage, men vi udnytter så hverdagene til de andre ting. Det er også en grund til, at vi ofte er i Bangladesh en måned, så vi har fire weekender til møderne. Det er om at få så meget på plads, som muligt, mens vi kan sidde overfor hinanden.

Pigerne på denne skole modtog os som VIP-gæster med dans, sang og blomster, som blev kastet over os. En rørende oplevelse!

Det er vigtigt, vi også bruger tid sammen med skolelederen og lærerne på lærerværelset. Vi bliver altid budt på te og lidt sødt, småkager, frugt eller kiks. Det er ikke høfligt at afslå.

Deltagelse i gudstjenester og konferencer i BLC, den lutherske kirke er også en vigtig del af tiden for os. De kristne i programmet, som består af 80 %, kommer fra BLC, så der møder vi også mange sponsormodtagere. De andre 20 % er hinduer, stammefolk eller muslimer. 

Gudstjeneste i en velfungerende menighed sammen med familien Søltoft og vi seks fra Grindsted. Her er der mange unge mennesker med store visioner om at være en Jesu discipel. Den unge pige, der sidder midt i billedet med tørklæde løst over hovedet, hedder Prathona. Det betyder bøn. Hun går i 11. klasse, og Prathona har et mål og et ønske om at komme til at arbejde med at fortælle andre om Jesus og kristendommens budskab.

 

Nogle få dage før vi skulle rejse hjem til DK, fik vi en invitation til bryllup. Det var overraskende selv for brudeparret. Sumon og Madona havde mødt hinanden på et kristent ungdomslandsstævne. De fik øje på hinanden og det var kærlighed ved første blik.

Sumon bor i Nordbangladesh og Madona kommer fra Sylhet, Sydøstbangladesh – 562 km fra hinanden, 15 timers rejse med tog!

Vi kender Sumon fra ungdomsstævner. Han deltog også på et engelskkursus, som SA, Saraswatipur Academy stod for i februar 2025. Sumon er en vellidt og hjælpsom ung mand. Han har i sin netop afsluttede skoletid været i sponsorprogrammet ESP Education Sponsor Project.

De to unge havde holdt kontakten og besluttede at Madona skulle besøge Sumon i hans forældres hjem i Nilphamari. I Bangladesh er det normalt og en tradition at kvinden flytter ind hos mandens familie. Det kan kræve sin kvinde!

Da hun havde været der en uge, blev de enige om at gifte sig. For hvornår så de hinanden igen, hvis hun rejste hjem? Madona var kommet helt alene, så hun fik kontakt til sine forældre, som gav deres velsignelse til det unge par. Ved brylluppet var der således overhovedet ingen deltagende fra hendes familie. Madona er en frisk og frimodig pige. Vi fik talt lidt med hende efter vielsen.

Vi har valgt at fortælle en positiv historie, hvor virkeligheden også er, at Sumon og Madona ikke ved, hvad de skal leve af. Dette deler de med mange andre unge. Her kan de indsamlede midler gennem Assist-Banglakids gøre en forskel med støtte til håndværkerkurser og andre uddannelser. 

Med dette billede af opvakte drenge fra 7. klasse, vil vi ønske alle en glædelig og velsignet julefest sammen med jeres kære! 

TAK for en julegave til arbejdet med børn og især unge mennesker, som vores partner SA udfører. Mulighederne er begrænsede og der er ingen kontanthjælp eller på anden måde noget sikkerhedsnet. MobilePay 751522

Læs mere på www.assist-denmark.dk af hjertet tak! Fra alle os til alle jer: 

Glædelig jul og godt nytår!