Men størst er kærligheden

Håbet er blevet mørkegrønt

Vi kører gennem byen disse dage – alt for nemt. Hvor er julens trængsel og alarm? Godt nok plejer vi at undre os over, at folk bruger alle pengene i december. De gør de nok også i år. Alt er bare blevet til ingenting.

Undskyld den dystre indledning. Men vi skal være i det hver dag! Vi holder håbet oppe, fordi det er tydeligt, at vi er, hvor vi skal være. I det mindste flyver unge iværksættere ud fra Wutomi med et ægte håb. Og der er spor efter dem.

Endelig biogas

Vi håber, det er slut med at købe brænde – og for øvrigt at brænde alle træerne af. I hvert fald har vi nu lavet mad på biogas i hele fire dage. Det er en gammel drøm, som langt om længe er gået i opfyldelse.

Tak både til jer, der har kloget i det – og til jer, der har betalt.

De unge tager teten

Det føles, som om nærmest alt er af lave i Mozambique. Men det passer ikke. Noble unge mennesker laver forretninger på den gode og ærlige måde – og de opmuntrer hinanden.

På vores gæstedag i november, havde vi besøg af to unge og succesrige iværksættere, der forstod at kommunikere håbet.

Videohilsen fra os

Klik ind og se, at det hele ikke bare er noget, vi finder på.

Mozambique 50+

Vores sidste supervolontørhold blev desværre aflyst på grund af usikkerheden i Mozambique. Men nu er vi klar igen – og glæder os til den nye tur til februar. www.moz50plus.com

Venskabsforeningen

WutomiAgri Venskabsforenings årsfest i oktober blev igen i år en rigtig fest. Vi tror, det betyder meget for tilslutningen og stemningen, at det også er en gensynsdag for 50+erne. Og det er bestemt også et plus, vi kan lide.

Tak for stor opbakning!

Vi kunne ikke gøre det uden jer! Tusind tak for støtte og forbøn.

Med ønsket om en rigtig glædelig jul!

Kurt & Lisbet