Ledelsesoptimering

WutomiAgri er gennem hele perioden blevet støttet meget af lokale Y’s Men. I 2013 – 14 blev vi velsignet af Y’s Men på landsplan, der valgte WutomiAgri til at være et af tre regionsprojekter.

Med regionsprojektet fokuserede vi på optimering af kompetencerne hos skolens daglige ledelse – både for at sikre den økonomiske bæredygtighed, men ikke mindst for at garantere kvaliteten af uddannelsen.

Vi brugte coaching og uddannelse i ledelse, administration, HR og landbrugsbusiness. Pladsforholdene blev optimeret, og en bil blev købt, da den er uundværlig for arbejdet.

Vi besøgte skolen fire gange i projektperioden for at tilse processen, to gange med et hold seniorvolontører; Mozambique 50+.

Projektets poster:

  • Coaching og undervisning af ledelsen (hele forløbet)
  • Besigtigelsesrejser (november 2013 og juli 2014)
  • Bilkøb (januar 2014)
  • Bygning af elevværelser (januar – marts 2014)
  • Bygning af lederbolig (juli – november 2014)
  • Bygning af gæstelærerbolig (juli – november 2014)