Årsfest og generalforsamling 2022

Assist indkalder hermed til årsmøde og generalforsamling mandag den 13. juni 2022 kl. 17:30 til ca. 21:00 på Ådalen Retræte, Gl. Viborgvej 400, 8920 Randers.

Vi starter med velkomst ved formanden samt en let spisning, hvorefter vi ca. kl. 18:30 vil gå over til årets generalforsamling, der vil have følgende dagsorden i henhold til vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
    • Herunder orientering fra de forskellige landegrupper
  3. Godkendelse af årsrapport
  4. Valg af bestyrelse
    • På valg er Villy Fink, Michelle Lind Kappel og Flemming Schrøder. Alle er villige til genvalgt
    • Bestyrelsen indstiller yderligere valg af Carina Verup Simonsen (Kenya) og Oluf Sørensen (WutomiAgri)
    • Som suppleanter indstiller Bestyrelsen Bent Møller (WutomiAgri), Knud Persson (Bangladesh) samt anmoder om bemyndigelse til at kunne udpege en for Sri Lanka.
  5. Valg af revisor
    • Bestyrelsen indstiller genvalg af Christensen & Kjær, Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Odder
  6. Eventuelt
    • Der er ikke inden for tidsfristen kommet spørgsmål til behandling under dette punkt.
    • Andre spørgsmål kan drøftes, men der kan ikke træffes beslutning.

Af hensyn til spisningen bedes tilmelding foregå, via formularen nedenfor, senest 7. juni 2022.

Generalforsamlingen vil blive streamet, men vi opfordrer så mange som muligt til at deltage fysisk. Ønskes virtuel (online) deltagelse, skal det angives i tilmeldingen nedenfor, og du vil inden generalforsamlingen få tilsendt et link.

Årsberetningen kan læses her og årsrapporten vil være tilgængelige her på hjemmesiden inden generalforsamlingen.